Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Munch: Centrum, Venstre og Højre 1848—54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Centrum, Venstre og Højre 1848—54*. 158
Folkestemning rev Kongen, der selv havde Tilbøjeligheder i
samme Retning, med; han nægtede at gaa ind paa Forslaget om at
akceptere Delingen, som Ministeriets Flertal stillede. Dette valgte
da at give efter for den Storm, der af denne og andre Grunde
rejstes mod det. — Det er vel tvivlsomt, om en energisk Optræden
af Ministrene kunde bøjet Kongens og Folkets Vilje, det er
sikkert, at ingen af dem vilde sætte alt ind for en Plan, der for dem
selv kun var en Nødhjælp; de veg uden Kamp, stille og lydløst
Denne Fratræden er sikkert Martsministeriets største Fejl; vore
dygtigste Politikere slåp, før Faren var endt, Statens Ror for at
give det i mindre sikre, mindre stærke Hænder. Selv om de ikke
havde kunnet sætte Delingen igennem, burde de være blevne.
Om Novemberministeriet kan det siges, at for det var
Lykken bedre end Forstanden. Det kom til at underskrive en
Grundlov, som faa af dets Medlemmer havde gjort noget for, det
høstede Æren for Fredericia og Isted, Sejre som kun lidet skyldtes
Dygtighed hos den øverste Krigsstyrelse. Dette Ministerium havde
jo rolig set Læssøe, vort eneste Hærførersnille, falde for
Krigsminister Hansens Nag.
Med Novemberministeriet som Tilskuer fuldførte
Rigsforsamlingen Grundloven. Efter Centrums Ønske gennemførtes i
alt væsentligt Udkastets Bestemmelser uden alvorlig Modstand. Af
den Tredjedel af Forsamlingen, som regnedes til Højre, udgjorde
det egentlige Højre under Ørsted og David, som ganske var mod
Udkastet, kun en halv Snes; Resten nøjedes med at virke for
Smaa-forandringer. Venstres Tredjedel ønskede ogsaa saadanne
Ændringer i modsat Retning, saasom suspensivt Veto og
Etkammersystem, men dets Iver herfor var ikke stor; det vidste forud, at
disse Planer var udsigtsløse. Kun om Valgretten stod en
alvorligere Kamp.
Højre ønskede et Folketing med ret lav Census, et
Landsting med Klassevalg og højere Census, Venstre ét Kammer med
almindelig Valgret. Det var imidlertid givet, at Kernen i
Centrums Forslag: almindelig Valgret til Folketinget, svage konservative
Garantier for Landstinget, vilde gaa igennem. Praktisk gjaldt det
blot, hvordan disse Garantier skulde være. De to Forslag, Striden
her stod om, var Udkastets om at søge Garantierne i Diætløshed
og Amtsvalg for Landstinget og det Bruun-Jespersenske om at
søge dem i Valgbarhedscensus og indirekte Valg. I sig selv var
dette Spørgsmaal ret ligegyldigt, ingen af disse Garantier betød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
