Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Munch: Centrum, Venstre og Højre 1848—54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Centrum, Venstre og Højre 1848—54*.
161
med Danmark. Det var det andet Øjeblik, da der var Mulighed
for en tilfredsstillende Løsning, ligesom der havde været det i
Efteraaret 1848. Da gav Reedtz og Pechlin sig til at forhandle om en
,simpel Fred*. Madvig, Clausen og Sponneck fik Ministeriet til
— rigtignok noget sent — at spørge Underhandlerne om
Muligheden for en Deling; de ænsede det ikke, men sluttede deres simple
Fred. Den bestemte blot, at hver skulde beholde sine Rettigheder.
Danmark naaede derved Retten til selv at dæmpe Opstanden i
Slesvig, men Udsigterne for en heldig Afgørelse var forspildte,
Sagen atter udsat. Endnu en Gang drog Madvig Delingen frem
samme Efteraar, men nu var det for sent. — Ministeriets
officielle Program var nu Slesvigs Selvstændighed, men denne fordredes
under saadanne Former, at det i Virkeligheden kun betød en
fortsat Udsættelse. Samtidig med Freden havde den første
Londonerprotokol erklæret det danske Monarkis Integritet for ønskelig
for Europa; det var klart, at den Strøm, man nu gled med, førte
mod Helstaten; i August 1850 blev Reedtz Udenrigsminister.
Endnu en Gang standsede Sponneck hans ret
slesvigholstenske Planer, men saa sendtes Sponneck i Januar 1851 til Berlin
og Wien for at faa Regeringerne der til at gaa ind paa
Realunionen mellem Slesvig og Danmark. Paa denne Rejse vandtes han
for Helstatsplanerne; den nationalliberale Indflydelse i Ministeriet
var dermed brudt og dets Opløsning nu kun et Tidsspørgsmaal.
Paa en Rejse til Warschau traf saa Reedtz med den russiske
Regering Aftaler, som ikke kunde misforstaas, om Ministeriets
Omdannelse, og i Juli skete den. Clausen forlod Ministeriet, Madvig
blev endnu en kort Tid som magtesløs Tilskuer.
Novemberministeriet havde hverken gjort godt eller ondt;
Chancer var forspildte, men endnu var intet Baand lagt paa
Danmarks Handlefrihed. Juliministeriets Tid blev kort og end
mere daadløs. Reedtz og Karl Moltke, Ministeriets egentlige
Ledere, foreslog at gaa ind paa Østerrigs og Preussens Forslag om
den ny Forfatnings Forelæggelse for Hertugdømmernes Stænder,
men alligevel nægtede Ministeriets Flertal det, og de to trak sig
tilbage.
Da traadte Bluhme ind. Trods sin politiske Begavelse
delte han som gammel Embedsmand Højres Iver for Monarkiet
og Traktaterne, og jo mere fordægtig han som tidligere
Martsmi-nister var Udlandet, des mere indsmigrende maatte han nu vise
sig. Som Madvig har fortalt, lovede Bluhme A. V. Moltke frit og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
