Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Munch: Centrum, Venstre og Højre 1848—54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Centrum, Venstre og Højre 1848—54*. 160
Forfatningsstrid; det var kun en Nødhjælp i Krigs- og
Koleratilfælde og lignende.
Da Novemberministeriets Medlemmer i Virkeligheden var
uenige om et og alt, blev deres ydre Politik ganske naturlig
ligesom deres indre: „en sagte Gliden med Strømmen, en Tagen
til Takke med, hvad der faldt i Hænderne", som H. N. Clausen
selv har sagt om den. Clausen og Madvig vaklede mellem
Ejder-staten og Slesvigs Deling, som særlig Madvig var ivrig for, men
de manglede ganske Betingelserne tor at sætte deres Ønsker
igennem overfor det konservative Flertal i Ministeriet. Foreløbig havde
de dog Indflydelse nok til i hvert Fald at hindre andre Afgørelser,
saa længe Sponneck, Ministeriets betydeligste Medlem, holdt
med dem.
Det var da naturligt, at Ministeriets Politik blev
afventende. Vinteren 48—49 gik med lidet energiske Forhandlinger om
Fred paa Basis af Slesvigs Selvstændighed, men om dennes Art
opnaaedes ikke Enighed. Under Krigen fortsattes dernæst
Forhandlingerne. Regeringen, hvor Sponneck endnu stod sammen
med de Nationale, paalagde Reedtz, vor Underhandler i Berlin,
ikke at gaa ind paa nogen Aftale, der i vage Udtryk angav et
Grundlag, om hvis Forstaaelse man var uenig; men fordrede
Ejder-staten i moderate Former. Reedtz svarede med
Fredsprælimi-nærerne af 10. Juli 1849, hvor Slesvigs Selvstændighed fastsloges
i Udtryk, som den tyske og den danske Regering ikke blot kunde
fortolke, men faktisk fortolkede paa forskellig Maade. Ministeriet
ærgrede sig, men tog efter Sædvane „til Takke med, hvad der
faldt i Hænderne". Det dansk-tyske Monarkis øvede Diplomati
havde den Triumf at føje et nyt tvetydigt Aktstykke til det i
Forvejen ret righoldige Stof for fortolkningssyge Hjerner, som det
slesvigholstenske Spørgsmaal frembød.
Saa kom Underhandlingerne om Forstaaelsen af
Freds-prælim inærerne og om endelig Fred. Madvig og Clausen søgte at
bringe Delingsplanen frem, men de opnaaede derved kun at faa
deres Kollegers Løfte om at staa fast ved Realunionen med
Slesvig. Et Øjeblik syntes Preussen villig til at gaa ind paa denne,
mod Holstens og Lauenborgs Tilslutning til den preussiske Union.
Det var imidlertid den Art Eventyr, som mindst af alt laa for
Novemberministeriet, og ogsaa denne Chance forspildtes. Da
stillede endelig i Sommeren 1850 Preussens Forhold til Østerrig og
Rusland sig saaledes, at det var næsten nødt til at slutte Fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
