Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - C. Ussing: Upartiskhed hos Dommeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 194
Upartiskhed hos Dommeren.
skyldige i en lignende Motivforveksling. Jo mere ubevidst et
aandeligt Liv man lever, jo mere fremtrædende er slige
Motiv-forvekslinger, og derfor er det især oplysende at betragte det lille
Barn, der ideligt glemmer, forveksler og famler for at udfinde
Aarsagen til sin Vrede og ofte kommer i fuldstændig Vildrede med
Hensyn til, hvad der mishager det.
„Ich weiss nicht, was soli es bedeuten, dass ich so traurig
bin", Hjertet banker og ved ej hvorfor. Hvis det ikke var saa, at
Forestillinger, som man ikke kan gøre sig Rede for, skaber Lyst
og Ulyst, vilde slige Sætninger jo være ganske uden Mening.
Lyst- og Ulystfølelser leder altsaa Mennesket til
hans Dom, og til Grund for disse Følelser ligger ofte
Forestillinger, der er skjulte under Bevidstheden.
Dette turde være Forklaringen paa den — jeg tør nok
sige — totale Partiskhed, som Verden er Vidne til hos Lægmænd
baade her og i Udlandet, baade nu og i Fortiden. Overalt, hvor
Talen er om at tage Parti i Samfundsspørgsmaal, at vælge mellem
Meninger og dømme mellem Personer, grupperer Partierne sig i det
hele og store efter — Selvinteressen. Naar Historikeren skal
forklare en vis Partigruppering, forklarer han den ved at vise os
hvorledes Selvinteresserne, de virkelige eller indbildte, har
grupperet sig. Men hvis nogen vilde staa op og sige: jeg slutter mig
til den Teori, fordi den stemmer med min Interesse, saa vilde han
blive hysset ud. Og med Rette. Det moralske Niveau mellem
Menneskene er hævet dertil, at man ikke anerkender Egoismen
som et tilladeligt Motiv, naar det gælder at dømme om
almenmenneskelige Spørgsmaal. Men derfor er Egoismen ikke uddød fra
disse Spørgsmaal. Den er blot sunket ned under Bevidsthedens
Tærskel, og i sit Skjul virker den næsten lige saa kraftigt.
I Parentes skal det bemærkes, at dette, at største Delen af
Menneskene ikke ved deres fri Vilje kan blive Motiver kvit, som
bunder dybt i Menneskenaturen, at de saaledes ikke uden videre
kan kaste Egoismen over Bord og dømme „frigjort" imellem
Samfundsteorierne, det er vistnok af den allerhøjeste Vigtighed for en
støt, rolig og konservativ Udvikling. Hvis Egoismens Forestillinger
ikke under Bevidsthedens Tærskel bestandig beherskede Lyst- og
Ulystfølelserne hos de allerfleste, hvis disse altsaa valgte
„objektivt44 mellem Teorierne, da vilde Samfundsinstitutionerne jo være
underkastede lige saa mange og lige saa hurtige Omvekslinger, som
Teorierne er det. — Socialismen f. Eks. er en Teori, der usam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
