Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Axel Steenbuch: Kys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Kys.
Hustruen.
Jeg synes, det er forfriskende.
Han.
Man gaar og drømmer.
Hustruen.
I Snevejr? — hvad du dog kan finde paa!
Han.
Sneen spærrer af, mens den falder. Folk, som gaar tæt
forbi, er som Mennesker fra en fjern Tid; Lyset fra en Lygte
bliver ligesom et Lys i Skyerne. Man gaar og ser Syner. — Jeg
ved ikke — vil du høre, hvad jeg drømte?
Hustruen.
Er det morsomt?
Han.
Morsomt? — Ja, det er meget morsomt, forfærdelig morsomt
Hustruen.
Lad mig endelig høre!
Han.
Jeg kiggede ind paa et Tagkammer, et af de skraa. Der
var intet Rullegardin, men hængt et Sjal for Vinduet. En
Godtkøbs-lampe var tændt og lyste søvnigt. Slængt over Jærnsengen med
de tynde Puder laa en fin Klædes Vinteroverfrakke med lyst For.
Paa Bordet ved Siden af Symaskinen laa et Par brune
Glacé-hansker. Han og hun var alene i Kammeret. Hun havde tynd,
sort Kjole. Ansigtet var smalt og blegt, Øjnene store. Hendes
Haar havde han løst, det var mørkt og naaede langt ned.
Hustruen.
Hvordan saa han ud?
Han.
Aa —
Hustruen.
Du vil vel ikke ha’ mig til at tro, at det var dig?
Han.
Naar man drømmer, har man jo tit sig selv i Tankerne —
saa vi kan gerne tænke os, at han lignede — lidt.
Hustruen.
Hvad saa?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
