Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Axel Steenbuch: Kys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kys.
211
Hun.
Ja, det er underligt. — Bor De her ude?
Han.
Nej. Det gør De heller ikke.
Hun.
Ved De det?
Han.
Der er tegnet blomstrende Lindegrene paa Rullegardinerne
i Lejligheden. Det er jo i Stuen, De bor. Jeg stod en Aften lige
overfor paa den anden Side Gaden. Jeg var kommen til at tænke
paa, at jeg maaske, før jeg troede det, vilde blive saa syg, at jeg
ikke mere kunde gaa ud. Saa havde jeg ikke mere Ro paa mig
—•jeg vilde saa gerne se Dem. Kan De tænke Dem noget saa
haabløst? om Aftenen, naar der var rullet ned alle Steder. Klokken
var ti — jeg hørte Deres Ur slaa inde i Stuen; De har et af de
gammeldags Ure med en Gøg, som kukker. Og saa saa’ jeg Dem
dog alligevel. Ved den ene Side sluttede et af Rullegardinerne
ikke tæt, indenfor var en Fold af Gardinet bleven hængende i en
Gren paa et Kameliatræ. De sad ved Bordet under
Hængelampen — De havde røde Kinder, Annette! — lille Annette!
Hun.
De maa ikke kalde mig saadan.
Han.
Hvorfor ikke?
Hun.
For De siger mit Navn saa bedrøvet.
Han.
Kan De liuske, da vi talte sammen sidst?
Hun.
Nu tænker De paa, at jeg kyssede Dem.
Han.
Ja, jeg kyssede Dem.
Hun.
Og De tror, at det er det Kys, som har gjort Dem syg.
Han.
Ikke mig. Men undertiden har jeg ikke kunnet ladet være
at grunde over, hvor underligt det Kys gik fra en til en anden.
Man kunde virkelig tænke sig — ja, jeg mener det naturligvis
ikke, men — det var dog sært alligevel — ligesom Kysset tog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
