Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Axel Steenbuch: Kys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212.
Kys.
Sygdommen bort fra Dem — saa laa den paa mine Læber, ingen
kunde se den — saa kyssede min Kone mig — siden gik hun ind
-og kyssede Barnet, som laa og sov.
Hun.
Hvem blev først syg?
Han.
Barnet. Mens det led og laa i Vildelse, klamrede det sig
til Moderen og vilde bestandig kysse hende. Da vi havde begravet
4en lille, blev min Kone syg. Hun var saa angst. Hun vilde
hele Tiden, jeg skulde kysse hende.
. Hun.
Holdt De af Deres Kone?
Han.
Jeg holdt meget af hende.
Hun.
De sagde den Gang, at De holdt af mig.
Han.
Jeg holdt meget af Dem.
Hun.
Men saa kunde De jo ikke holde af hende.
Han.
Det forstaar De ikke.
Hun.
Nej, det forstaar jeg ikke.
Han;
Hvor I var forskellige, De og hun.
Hun.
Nu kommer Hosten igen.
Han.
Bryd Dem ikke om det. — Men det er sandt! jeg glemmer
at ønske til Lykke — Deres Mand er jo bleven Chef.
Hun.
Hvad tænkte De, da De hørte det?
Han.
Aa — v
Hun.
Ja, det er underligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
