Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Knud Faber: Serumbehandlingen af Difteritis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■227 Serumbehandlingen af Difteritis.
Uimodtagelighed med ét Slag, og uden at man behøvede at
indpode Bakterier eller deres Gift paa Patienten.
Pasteurs Arbejde for Menneskehedens Vel ophørte med hans
Studier over Hundegalskaben, Alderdommen gjorde endelig sin
Ret gældende, og det blev en af Kochs Elever, Behring, der
gjorde det næste betydningsfulde Skridt. Medens man tidligere i
Berlin med den største Mistillid og Mangel paa Forstaaelse havde
modtaget de fra Pasteurs Laboratorium udgaaende Arbejder,
begyndte man nu at opfatte deres Rækkevidde og at se, hvorhen
de sigtede. Dette affødte først Kochs mislykkede Forsøg paa at
overføre de ved Hundegalskabens forebyggende Behandling raadende
Principper paa Behandlingen af den alt udbrudte Tuberkuloser
men omtrent samtidig den des vigtigere Opdagelse af Behring.
Denne viste nemlig (1890), at naar et Dyr var gjort
uimodtageligt for Difteritis, saa besad dets Blod den Egenskab, at det
ved at indpodes paa et andet Dyr ogsaa gjorde dette immunt
mod Indpodning af Difteribaciller. Immunitetens Princip fandtes
saaledes i Blodet og kunde med dette overføres fra Dyr til Dyr.
Som omtalt havde man alt i længere Tid kendt Difteribacillen,
og efter de af Pasteur og hans Elever uddannede Metoder, kunde
man ogsaa gøre Dyr uimodtagelige for Difteritis, men kun
ved at indpode dem med svækket Gift. Blodet af et saadant
immuniseret Dyr viste sig altsaa nu at kunne overføre
Uimodtageligheden til et andet Dyr og at fremkalde den hos dette Dyr
uden at give nogen som helst Forgiftning. Medens det først
immuniserede Dyr kun opnaaede sin Uimodtagelighed ved at
over-staa lettere Forgiftningstilfælde og derved vænne sig til Giften og
Bakterien, fremkaldtes Immuniteten hos det andet Dyr
øjeblikkeligt og uden nogen som helst Gene for Dyret.
Denne Behringske Opdagelse vakte i forstaaende Krese
straks den største Opmærksomhed. Man syntes her netop at have
taaet en Metode til hurtigt at frembringe Immunitet og det uden
at indpode Sygdomsspirer eller Gift, kun ved at overføre det
immuniserede Dyrs fuldstændig uskadelige Blod; man kunde altsaa
haabe dermed at kunne virke ikke blot immuniserende,
forebyggende, men ogsaa helbredende.
Det viste sig dog hurtigt, at mere end omtvistelige
Antydninger kunde Metoden ikke præstere, som den først forelaa,
den maatte forbedres betydeligt for at kunne give noget Resultat,
og i de paafølgende 4 Aar blev der da med Behrings Opdagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>