Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Johannes Jørgensen: Léon Bloy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
Léon Bloy.
Og Bloy udslynger imod disse Konger af den offentlige
Mening og Regenter over et applauderende Publikum følgende
Anatema: „Tag eder i Agt, alle I, som kun lever for at nyde,
og for hvem Retfærdighed og Skønhed er lige store Galskaber!
Eders Nedrighed er intet Tilflugtssted for evigt, og jeg ser et uhyre
Gab, der stiger op over eders Horisont. Jeg kan forsikre eder,
at man lider meget i den Verden, I har opdyrket. Man er paa
Nippet til at have nok, og det kunde være, I høstede de
forfærdeligste Overraskelser ...
„Thi, under Paaskud af at frembringe Litteratur, lever I
udelukkende af Løgn og Rov, af Lavhed og Fejghed. I fortærer
de svages Uskyldighed og slikker de stærkes raadne Fødder.
Derfor er det mit Haab, inden længe at se eder, berøvede eders
Rigdomme og flaaede indtil det blodige Kød, thi anden Udsoning
gives der ikke for Sjæle som eders. Og det, haaber jeg, vil være
alle Tings Ende! Paa hin Dag vil Herren maaske angre sin
Langmodighed som ved Sodomas Ødelæggelse, og han vil endelig
nedstige fra sin Himmels Afgrunde i vor Planets kvælende Dunstkres
at antænde al vor Raaddenskab. Da vil Ødelæggelsens Engle
flygte hinsides de yderste Stjerner for ikke selv at dø af Væmmelse
over vort Endeligt, og Apokalypsens Heste vil stejle i Rummet og
vrinske, af Rædsel for at besmitte deres Hove i vore sidste
Uhumskheder!1)*
Dette bliver da Léon Bloys store Haab, hvortil han klynger
sig i det almindelige Skibbrud af alle Ting. Efter hans eget
Udsagn kendes den sande Kristne derpaa, at han tror, den yderste
Dag skal komme i hans Levetid. Og Gang efter Gang udmaler
Bloy i sine Bøger hint frygtelige Indbrud af Evigheden i den
timelige Verden og hin Dommer, der skal opbrænde Jorden med Ild,
og i hvis guddommelige Ansigt man sporer en Lighed med den
forløsende Ødelægger, som Nihilismen venter — en Kristus-At tila ...
Det er den fattige, den foragtede og udstødte fattige,
som da skal komme i Himlens Skyer. Og Fordømmelsens Ord
skal være disse simple: „Jeg hungrede, og I gav mig ikke Føde;
jeg tørstede, og I gav mig ikke at drikke; jeg var fremmed, og I
gav mig ikke Herberge; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg
var syg og i Fængsel, og I kom ikke at besøge mig!2)44
„Le Désespéré".
St. Matthæus (citeret af Léon Bloy i Le Salut par les Juifs).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
