Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Johannes Jørgensen: Léon Bloy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Léon Bloy.
241
. . . Men Aarene gaar, og Verden ruller sin Strøm af
Uhumskhed til Dødens Hav, og Herren tøver, og hans store Dag
kommer ikke. Den kommer ikke, hin Time, da Gud opfylder
Jødernes haanlige Forlangende og nedstiger fra sit Kors for at se,
om Verden nu vil tro paa ham. Og fra den utaalmodige Kristnes
dybe og voldsomme Hjerte stiger der da en Bøn, der er en
Besværgelse og en Bespottelse, og hvis oprørske Orgelmusik udspyr
sine døde Haab paa Evighedens Strandbred, som en Brænding
sine Lig.
Bønnens Ord er disse:
„Du har lovet at komme, o Gud, hvorfor kommer Du da
ikke? Hundreder Millioner har stolet paa Dit Ord og er døde i
Uvishedens Angst. Jorden bugner af tresindstyve faderløse Slægters
Lig, der har ventet Dig forgæves. Du taler om Andres Søvn,
men hvor dyb maa Din egen Slummer ikke være, siden vi nu har
kaldt i nitten Hundrede Aar uden at vække Dig? Da Dine første
Disciple kaldte paa Dig i Stormen, rejste Du Dig og bød Vindene
være stille. Vi er lige saa meget i Havsnød, som de var, og vi
er tusend Millioner Gange ulykkeligere, fordi vi aldrig har set Dig
Ansigt til Ansigt, og fordi vi ikke har den Trøst at vide, i hvilken
Afkrog af Din Verden Du sover Din uendelige Søvn!1)*
VI.
Det er i Almindelighed vanskeligt for et oprindeligt og
særegent Talent at trænge igennem og vinde Opmærksomhed, men
Vanskeligheden mangedobles, naar dette Talent tilmed er af en
saa krigersk og saa uhørt Art som Bloys. Denne rige og kraftige
Forfatters Bane har derfor været alt andet end overstrøet med
den offentlige Anerkendelses Blomster. Nogle Gange har Bloy været
ved at erobre det store Publikum — i Le Figaro, i Gil Blas —
men hans ubøjelige Retfærdighed har altid været ham en Hindring
paa de ofte meget krogede Veje, der fører til Berømmelsen. Han
har stadig snublet over det Sværd, han bærer, og „Tavshedens
Stimænd"2) har kastet sig over den faldne og kneblet ham med
deres Avisers Gravstilhed om hans Navn.
„Le Désespéré".
*) wLes Spadassins du Silence" (se Bloys Fortale til Christophe Colomb
devant les taureaux).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
