Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Johannes Jørgensen: Léon Bloy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
Léon Bloy.
Som de store Meningsfæller, der er gaaede forud — som
Baudelaire, Barbey d’Aurévilly, Villiers de l’Isle Adam og Ernest
Hello — lever Bloy de middelalderlige Ridderordeners Liv i Kamp
og Fattigdom. Men om ham begynder en lille Skare at samle
sig — Laurent Tailhade, Rémy de Gourmont, Louis Denise1),
Maleren Henry de Groux, for at nævne nogle. De ser i ham den,
som véd Vejen til det forjættede Land, og hans Værk er for dem
— som for enkelte andre, spredte rundt i Europa — den By, der
ligger paa et Bjærg, og som ikke i Længden kan skjules.
Ernest Hello — den, der i Tid og Tanke staar Bloy
nærmest — var, ifølge en Vens Ord, som hin lamme, Herren
helbredede ved Bethesda Dam, og som gik bort, bærende sit Leje og
lovende Gud. Bloy synes, i Sammenstilling hermed, en kraftig
Apostel for Budet: „Vaager og beder!" Fra sin Fortvivlelses
Taarn af Ibenholt venter han som en velrustet Vægter den
kommende Dag, og hans Horn er sat for hans Mund, at forkynde
Morgenstjernen.
Sta Maria deli a Rocca, September 1894.
Johannes Jørgensen.
x) Se f. Eks. dennes fortrinlige lille Værk: La Doxologie merveilleuse du
Lapidaire.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
