Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - J. Jensen: Fagforeningerne. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
Fagforeningerne.
mange Arbejdere et godt Indblik i Frikonkurrencens Mysterier,
der kom dem til Gode under den fremtidige Ledelse af
Arbejderpartiet.
Medens man foretog disse første famlende Forsøg paa at
virkeliggøre Socialismen, glemte man ingenlunde Øjeblikkets Era?.
De opadgaaende Konjunkturer, den store Indvandring fra
Provinserne til Hovedstaden, som medførte den kolossale Udvidelse af
Byen og skaffede Virksomhed til alle Hænder, var i høj Grad
egnet til at fremme Fagforeningernes Formaal: højere Løn og
bedre Arbejdsvilkaar i det hele taget. Formen for Arbejdslønnen,
der tidligere havde været Betaling for Tid, Dag eller Uge,
begyndte nu at forandre sig til Stykkebetaling eller Akkord, som det
populært kaldes. Oprindelig bestod dette i, at Mesteren
kontraherede med den enkelte Arbejder om Betalingen for et vist Stykke
Arbejde, og det beroede paa Omstændighederne, hvorvidt
Akkorden blev fordelagtigst for Arbejderen eller for Arbejdsgiveren.
Var der meget travlt, eller var Arbejderen meget duelig, kunde
han maaske betinge sig et ret anstændigt Vederlag, medens det
samme Arbejde til andre Tider forlangtes udført for under
Halvdelen af, hvad andre havde faaet. Og det var saa langt fra
Dueligheden, der her blev særlig honoreret, at det tværtimod ofte
var de tarveligste Arbejdere, der blev bedst betalte, blot de havde
„Greb" paa at „tage" Mesteren. Arbejderne gik nu ud fra, at
Arbejdet som saadant var lige meget værd, enten det udførtes af
den ene eller den anden, vel at mærke, naar de Fordringer, der
stilledes til Kvaliteten, var de samme, og da man ikke havde noget
imod Principet: Akkord, ja endog fejlagtig gik ud fra, at det var
en lige saa retfærdig som bekvem Lønningsmaade, saa blev Sagen
drøftet i Fagforeningerne, og man begyndte at udarbejde
„Priskuranter" for de enkelte Fag, det vil sige, der fastsattes ensartet
Betaling for det samme Arbejde uden Hensyn til, hos hvilken
Mester eller af hvilke Arbejdere det udførtes. I nogle Fag, hvor
saadanne faste Priser ikke kunde fastsættes, fordi de enkelte
forekommende Arbejder var uensartede — f. Eks. Møbler — blev
man vel staaende ved „Slumpakkorden", men søgte dog her at
gardere Arbejderne mod en alt for stærk Nedpresning af Lønnen
fra Arbejdsherrens Side ved at forlange den saakaldte
Minimal-Dagløn garanteret, selv under Akkorden. Disse Bestræbelser blev
i mange Tilfælde kronede ined Held, Lønnen forhøjedes,
Arbejdstiden blev reguleret, først til 11 Timer daglig, fra 6 Morgen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
