Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - J. Jensen: Fagforeningerne. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249 Fagforeningerne.
7 Aften, med 2 Timers Spise- og Hviletid og senere til 10 a 101/*
Time, idet man blev enig om at holde op Kl. 6 om Aftenen; til
Gengæld blev saa i mange Tilfælde den halve Time Vesperkost
strøget. Strejker var meget almindelige i denne Tid. Dette
Arbejdernes Kampmiddel var ikke absolut ukendt førend
Halvfjerdsernes Arbejderbevægelse; saaledes havde Tømrerne allerede i
Aarhundredets Begyndelse »rottet sig sammen" og nedlagt
Arbejdet, hvilket efter Datidens Love havde paaført Strejkens Ledere
streng Straf, senere havde Bogtrykkerne forsøgt sig med Strejke;
men det var dog den ny Tid forbeholdt at anvende Strejken som
Hovedmiddel til at tvinge Arbejdernes Krav igennem. Man
manglede i øvrigt ikke Forbilleder i saa Henseende, idet Strejker
allerede da i England var saa anvendte og anerkendte, at man havde
begyndt at lovgive om dem. Man kan derfor nok til en vis Grad
sige, at Socialismen har indført Strejker her i Landet, men det er
fuldstændig forkert, naar det paastaas, at Socialismen har opfundet
Strejker.
At Strejker saa hyppig anvendtes, skyldes væsentligst to
Aarsager. For det første var Arbejderne i hin Tid kun lidet
oplyste; det, de begreb af det ny, var kun, at de ingen Ting var, og
at de burde være alt, og naar de derfor havde fattet en Beslutning,
ansaa Flertallet det for den selvfølgeligste Sag af Verden, at den
maatte gennemføres med det samme, ligegyldigt hvad det kostede;
om Retten til at gøre det diskuterede man i de Dage slet ikke,
og om Tidspunktet, Organisationens Styrke osv. blev der heller
ikke talt mange Ord. Paa den anden Side blev enhver Fordring
eller Anmodning til Arbejdsgiverne paa Forhaand betragtet som
et Overgreb, en Anmasselse, man kun bøjede sig for i den yderste
Nød. Kun i ganske enkelte Tilfælde blev der Tale om at
forhandle med Fagforeningen. Reglen var, at denne gennem
Bestyrelsen eller ved Medlemmerne fremsatte Fordringerne for den
enkelte Arbejdsgiver, og gik han ikke straks ind paa, hvad der
forlangtes, blev Arbejdet standset. Denne hurtige Retsforfølgning
skyldtes dog ogsaa for en Del den Omstændighed, at
Arbejdsgiverne ikke selv havde nogen Organisation; efter Lavenes
Ophævelse havde de lige saa lidt som Arbejderne tænkt paa at
danne noget nyt Organ for Sammenslutning. Vel fandtes der i
de fleste Fag en lille Rest af Lavet tilbage, hvor de ældre Mestre
samledes om selskabelige eller filantropiske Formaal, men disse
Organisationer havde saa ringe Tilslutning og blev betragtede med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
