Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Vald. Vedel: Fortællinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger.
267*
lagt mellem sine Blade saa meget af, hvad der er Duft og Skær
over Livet, der kommer og gaar som lette Krusninger over et
Kær og kan synes blot „fagre Ord", — men som til syvende og
sidst gemmer selve Livets Sjæl.
Der er en Malers Skønhedsblik i Bogen. Det svæver ud
over den fattige Virkelighed, uden at gaa stoflig til Bunds i den,
men holdende sig i Skinnets Verden af Former og Farver. Og
for et saa rent artistisk Syn er Jorden nok saa rig og skøn. Et
Par Skøjters svage, ustanselige Klirren ved ens Arm eller den sødlige
Lugt af Brænderøg kan vække Skønhedsglæde lige saa vel som
en Havremark af ringlende Kornklokker eller Junisolens gyldne
Aande, der gennem et Gavlvindue strømmer ned paa
Landsbykirkens gule Murstensgulv. En Række malerisk klare og nøjagtige
Billeder drager forbi os i den lille Bog.
Lige saa impressionistisk er Skildringen af det sjælelige
Liv. Her gives slet ingen psykologisk Forklaring og Udredning.
Vor Forstaaelse føres ikke bagved og faar motiveret og udviklet,
hvad der foregaar. Vi ser alt blot som Tilsyneladelse, Foreteelse.
Bogen handler netop om alt det i Sjælelivet, som Menneskene
selv ikke forstaar og ikke raader over, — det, som kommer og
gaar i dem, uden at de kan andet end tage imod det som en
underfuld Gave eller bøje sig under det som en Skæbne, — over
de „fagre Ord", der daarer Hjerterne, og den lunefulde Tilfældets
Leg, der slynger Traadene i vort Liv. „Du maa ikke spørge mig
saa meget, — hvor skal jeg kunne forklare dig det altsammen?*
siger Johanne etsteds. Et andet Sted siger hun: „Hvis jeg skulde
forklare dig, hvad der i Vejen, ja — ja saa ved jeg kun, at jeg
synes, at al Ting, alt sammen har vendt sig og er ikke glædeligt
mere". Saaledes gaar de to unge om i Bogen og ved ikke,
hvordan det er fat med dem, og ved ikke, hvad det er for
fremmede Hænder, der spiller paa deres Hjerters Strenge.
Med en saa let Haand rører Digteren alle Forelskelsens
Stemnirigstrenge. Den første Dirren, der gør underlig beklemt og
sørgmodig, saa den unge ønsker at ty tilbage til sin ubekymrede
Barneverden, og bliver højtidelig og forvirret ved Tanker, hvis
bedrøvede Komme han ikke kan forklare sig. Den blanke, stigende
Lykke, der gør angst som en skør og kostbar Ting, man bærer
i Haanden, og som naar et Overmaal, hvorunder Sjælen igen
bøjer sig, ligesom en Blomst, der er tung af Dug og af Sol, bøjer
sig paa sin Stængel. Saa det unge Huslivs første, taknemmelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
