- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
316

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Karl Madsen: Joachim Skovgaard-Udstillingen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

316

Joachim Skovgaard-Udstillingen. 316

Saa knebne som disse Indrømmelser maa kaldes, er de dog
ikke uvæsentlige. Uden at træde Retfærdigheden for nær kunde
Lange sikkert have udeladt „hvis" og „snarest" og sagt, at
Billedets bedste Fortrin ved Siden af Følelsens Alvor og Fantasiens
Dristighed er den ypperlige „dekorative Virkning af Farver og
Masser", med andre Ord: dets mesterlig klare og virkningsfulde
Komposition. Dens Storladenhed og gribende Stemning, dens
ejendommelige Festivitas, der er saa mærkelig og saa glædeligt et
Særsyn i denne Smaalighedernes Tid, vilde naturligvis virke med
endnu større Magt i et Kirkerum, men maa, hvor Billedet saa ses,
veje tungt i Vægtskaalen ved Bedømmelsen af dets Værd. At
Gennemførelsen af alle Enkeltheder i Billedet ikke er lykkedes helt,
forekommer mig ubestrideligt; særlig uheldig er Adams formløse
Krop, og mange andre Steder er der Ufuldkommenheder; heller
ikke Farvevirkningen er helt tilfredsstillende. Billedet kan snarere
betragtes som Grundlaget for eller Kartonen til et Mesterværk end
selv fortjene saa stort et Navn. Men det kan jo paa ingen Maade
regnes Kunstneren til Tort, at han har vovet sig i Kast med en
Opgave, hvor hans store Evner ikke har vist sig aldeles
tilstrækkelige; fraset hvad der i selve Resultatet er vundet af godt og smukt
er der intet, der bedre udvikler Evnerne end Kampe af denne Art
Billedets skønneste Figur er ubetinget den knælende Eva.
Lange anerkender dens inderligt og levende følte Udtryk og kalder
den „et Udkast til en meget skøn Figur, men den er i alle
Formens Enkeltheder grim og raaÄ. Det er mig ikke muligt at se
Berettigelsen af denne Dadel. Hans Indvendinger mod
Kristus-figuren fører ham ind paa en betimelig — men vist desværre
forgæves — Advarsel mod at gøre den retlinjede Plastik til Formel
og Regel og Modesag, at betragte den som et rent udvortes Middel
til at opnaa Virkningen af det store og det simple, „thi baade
Historie og Tænkning og Erfaring lærer, at den retlinjede Plastik
dog egentlig betegner en Ufuldkommenhed og hører hjemme paa
et lavere Stade i Udviklingen". Vi maa alligevel nu om Stunder
ulejlige vore Nakker med at skue op til det saakaldte „lavere
Stade", og Lange vil ikke kunne nægte sin fulde Billigelse hverken
til de Grunde, som i al Almindelighed kan faa en Kunstner til at
optage den retlinjede Plastik for en Figur, eller til de Grunde, som
i dette særlige Tilfælde har bragt Skovgaard til at gøre det
„Thorvaldsen har opfattet denne Ejendommelighed ved de
gammel-græske Figurer i samme Aand, hvori Pausanias opfatter Dædalos*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free