Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Karl Madsen: Joachim Skovgaard-Udstillingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joachim Skovgaard-Udstillingen.
317
Gudebilleder, naar han til Trods for — eller maaske snarere paa
Grund af — deres primitive Udseende saa en vis guddommelig
Værdighed i dem’4, siger Lange i sin fortræffelige Bog om Sergel
og Thorvaldsen ved Omtalen af „Haabet". Lidt senere hen
refererer Lange sammesteds Thorvaldsens egne Ytringer om, hvad han
tilsigtede i sin Kristusfigur, saaledes: „Simpel maa en saadan
Figur være* — sagde han — „thi Kristus staar over Aartusinder.
Dette er den gamle opret staaende menneskelige Figur" —
fortsatte han, idet han stillede sig „ret*, med nedhængende Arme,
uden al Bevægelse og Udtryk. Nu fjernede han med en mild
Bevægelse Armene og begge de aabne Hænder med let bøjede Albuer
fra Legemet. Saa holdt han inde og sagde: „Kan en Bevægelse
være simplere end min nu er? Og tillige udtrykker den, at
Kristus elsker Menneskene og omarmer dem, saaledes som jeg har
tænkt mig hans Hoved-Karakter." Kristusfiguren paa Skovgaards
Billede er ikke fuldkommen, men dens Hensigt er klar og god;
dens retlinjede Plastik har sin indre Grund og fulde Berettigelse.
Og i hvert Fald synes Joachim Skovgaard mig blandt alle
danske Kunstnere at være den, mod hvilken der for Øjeblikket er
allermindst Anledning til at drage Sværdet. Der er endnu ikke
ydet ham saa megen officiel Anerkendelse, at det store Publikum
har en tilnærmelsesvis rigtig Forestilling om hans Betydning. Det
vil let mistyde et saa skarpt formet Angreb mod ham for ikke at
have magtet sit Stof og næppe forstaa eller erindre, hvad der
f. Eks. i mange af Marstrands Billeder tilgives denne af tekniske
Ufuldkommenheder. Der kunde vistnok have været bedre Grund
for Professor Lange til at rette et Angreb paa den kummerlige Kunst,
hvorom Dansen gaar med megen Glæde, men han vil sagtens sige,
at denne slet ikke interesserer ham, medens det nok er Umagen
værd at gaa i Dyst mod Skovgaards Overtrædelser. Der er en
stor Værdiforskel mellem Skovgaard og Rembrandt, som der er
en stor Værdiforskel mellem Kunsten i vor Tid og Kunsten paa
Rembrandts Tid. Hvis Rembrandt havde levet nu som en ung
Mand, tror jeg ikke, Lange vilde have nægtet sig at fortælle, hvad
der hos Rembrandt var, som det ikke burde være. Men de
Forfattere, som i Rembrandts Dage — i øvrigt med al Agtelse for hans
store Talent — tappert førte Synderegistret frem, forekommer os
ikke at have de største Krav paa Samtidens eller Eftertidens Tak.
I Slutningen af sin Artikel fremførte Lange det Haab, at
Joachim Skovgaards Kunst ikke maatte blive „alt for folkelig,
Tilskueren. 1805.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
