Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - A. Hein: Upartiskhed hos Dommeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
Upartiskhed hos Dommeren. 398
Det maa være haardt at være Dommer paa disse Vilkaar,
navnlig naar det, som i alt Fald i nogle af de citerede Tilfælde,
drejer sig om en Medborgers hele sociale og økonomiske Velfærd.
At det desuagtet er muligt at bevare den doktrinære Formalismes
Overlegenhed over Sandbedens og Retfærdighedens Krav, dette
finder sin Forklaring i den af Assessor Ussing fremsatte Sætning,
at „det er kun et Minimum af Domsafgørelser, hvor ikke de
juridiske Betragtninger for den juridisk uddannede Dommer
„netop er de Forestillingskrese, der af dem alle giver det langt
overvejende Følelsesudslag, idet disse ligger hans Interesse nærmest."
Dette er rigtigt, men det er derimod en Misforstaaelse, naar
Assessor Ussing betragter dette som et Argument imod
Lægdommere, tværtimod! Dette er jo Hovedgrunden til, at man maa
ønske Lægdommeres Medvirkning som Modvægt mod den juridisk
uddannede Dommers ensidige, doktrinært formalistiske Retsopfattelse.
Og netop derfor er det nødvendigt hurtigst muligt at søge hin
Misforstaaelse imødegaaet, nu da der for Alvor synes at skulle
arbejdes for en Retsreform.
For Lægmanden vil det selvfølgelig stille sig naturligst, at
naar jeg vil have en Frakke, der sidder rigtigt og godt, saa
henvender jeg mig til en særligt uddannet Skræder; vil jeg have et
Par Støvler, der sidder stramt og fast om Foden uden at trykke,
saa henvender jeg mig til en udlært Skomager; saaledes bør jeg
ogsaa for at faa en retfærdig og god Dom henvende mig til den
juridisk uddannede Dommer. Mærkeligt nok foretrækker man dog
i hele den civiliserede Verden Lægdommerne, der savner den
sær-lige juridiske Uddannelse og derfor kun kan dømme efter, hvad
deres Samvittighed og deres Kendskab til det praktiske Livs
Forhold lærer dem. Grunden hertil er aabenbart den, at den
juridiske Uddannelse har en Tilbøjelighed til at udarte i Doktrinarisme
og Formalisme; derved svækkes den sande Retfærdigheds-Følelse,
eller, om man vil kalde det saa, den berettigede Lyst- og
Ulystfølelse afløses af den tørre, indholdsløse Deduktion; den abstrakte
Tænkning kvæler Kærligheden til Sandhed og Ret og Afskyen for
Løgn og Uret. Faren i saa Henseende er særlig stor under vore
Forhold, hvor den juridiske Uddannelse indskrænkes til et rent
lektiemæssigt drevet, saakaldet Studium og et rent aktmæssigt
Arbejde i Justitsministeriet.
Var Uddannelsen af en mere videnskabelig og en derpaa
bygget mere praktisk Art, vilde f. Eks. Overrettens Stilling overfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
