Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - A. Hein: Upartiskhed hos Dommeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Upartiskhed hos Dommeren.
399
den vitterlig usandfærdige Procedure4 eller overfor
Eventual-Maksimen være ligefrem umulig. Det vil blive for vidtløftigt her
at paavise, hvorledes Kriminal- og Politiretten som
Gennemgangsled til Overretten snarere gør ondt værre. Det er nu over 6 Aar
siden, jeg i „Tidsskrift for Retsvæsen" paaviste, at
Eventual-Maksimen kun faar praktisk Betydning ved Domsafsigelsen, naar
den tvinger Dommeren til at afsige Dom i Strid med de ham
forelagte Oplysninger, og at den derfor da heller aldrig er
bragt til praktisk Anvendelse for Højesteret.
Den 13. Maj 1889 afsagde Højesteret derefter en Dom, i
hvilken den endog positivt udtalte sig aldeles bestemt og
utvetydigt imod Eventual-Maksimen (Højesterets-Tidende p. 216); men
desuagtet anses den endnu den Dag i Dag for gældende for
Overretten. Ifølge denne uden Støtte i den positive Lovgivning ad
rent doktrinær Vej deducerede Maksime skal Dommeren undlade at
tage Hensyn til de ham forelagte Proceserklæringer — selv om
deres Rigtighed er ubestridt eller bevist — naar de er fremsatte
,for sent" og Modparten protesterer imod, at de tages i
Betragtning. Det vil ikke forundre, at jeg i sin Tid baade mundtligt og
skriftligt modtog Taksigelser for mit Angreb paa denne, indtil da
som uimodsigelig anerkendte Maksime fra flere Underdommere,
endog fra Mænd, som jeg end ikke kendte af Navn, ligesom da
ogsaa fra enkelte Overretsassessorer og Professorer. Fra andre
Sider modtog jeg rigtignok til Gengæld alt andet end Anerkendelse.
At en særlig juridisk Uddannelse dog ikke med Nødvendighed
maa fremkalde ensidig Doktrinarisme og Formalisme, derpaa har
vi da heldigvis et godt Bevis i Højesteret. Skønt denne jo
væsentlig rekruteres fra Overretten og altsaa hos sine ny
Medlemmer ofte finder den der herskende Aand og Retsopfattelse, saa
er Aanden og Retsopfattelsen i vor højeste Ret dog saa sund
og livskraftig, at den formaar at akklimatisere de Retten tilførte
fremmedartede Elementer. At noget af den gamle Adam bevares,
er dog naturligt; navnlig træder dette tydeligt frem i Højesterets
Utilbøjelighed til at tilkende den ved Overretsdommen forurettede
Part Erstatning for Procesomkostningerne. Dette er saa meget
mere at beklage, som det derved mangen en Gang gøres vanskeligt
om ikke umuligt for den forurettede at paakalde Højesterets
Bistand. Følgen deraf er igen den, at langt fra alle urigtige
Over-retsdomme appelleres, og dette er igen til ubodelig Skade for
Samfunds-Moralen og for Retssikkerheden. — Det maa nemlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
