Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Martha Drachmann Bentzon: Fra et Ophold i de italienske Alper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
411 Fra et Ophold i de italienske Alper.
Agerbrug eksisterer saa godt som ikke; der dyrkes ganske
lidt Majs hist og her, men slet ikke vore almindelige Kornsorter.
Hestene fodres heller ikke med Havre, kun med Hø. Men Græs er
der ogsaa hok af paa de udstrakte Alpeenge, og der høstes hele
Sommeren, da Græsset modnes til forskellige Tider i de forskellige
Højder. Man havde en Følelse, som om man bestandig befandt
sig i Juni Maaned ved den stedsevarende Høhøst. Høet bliver ikke
straks bragt ned i Dalen; det vilde være for besværligt om
Sommeren fra de fjærntliggende Græsgange, hvorfra de i Reglen kun
kan transportere det ved at bære det paa Hovedet. Rundt
omkring i Fjeldene findes Smaalader, hvor Høet opbevares, indtil
Sneen er kommen; saa rutsches det med største Lethed og uden
Bekostning paa Slæder ned i Dalen.
Befolkningens vigtigste Indtægtskilde er dog de store Skove,
som det endnu ikke er lykkedes at ødelægge, saaledes som det ellers
er Tilfældet næsten overalt i Italien. De er væsentligst Privat- eller
Kommunal-Ejendom. Kommunerne her er i det hele rige, og der
findes ikke, som i Syditalien, store Ejendomsbesiddere, der udsuger
deres Arbejdere; det er gennemgaaende smaa Selvejere, og det er
derfor ogsaa en meget rolig Egn. Mange sidder ganske vist i
risle Kaar; men det skyldes ikke saa meget de sociale Forhold,
som Befolkningens fuldstændige Mangel paa Evne til at udnytte,
hvad Naturen byder dem. Goethe omtaler i sin „Italienische
Reise* med Forbavselse det låve Kulturtrin, Befolkningen i det
italienske Tyrol staar paa; hvorledes Bønderne slet ikke forstaar
at indrette sig, hvorledes deres Huse gør Indtryk af at stamme
næsten fra en barbarisk Tid — og de synes ikke at have gjort
noget synderligt Fremskridt i de sidste hundrede Aar. Der er en
forunderlig Upraktiskhed i mange af deres Indretninger, som tyder
paa, at de ikke har fulgt med Tiden. Deres Huse er, som før
omtalt, for en stor Del gamle Træhuse. Malerisk Virkning kan
man ikke frakende dem med deres store, fremspringende Tage,
Svalegange, Altaner, Udbygninger og Krinkelkroge; men
Konstruktionen er i øvrigt saa tarvelig, at de ikke engang har en Skorsten:
Røgen maa se at slippe ud, hvor den bedst kan, gennem Vinduer
og Døre, og Bjælkerne er derfor saa sværtede og forkullede, at
jeg, første Gang jeg saa saadant et Hus, troede, der havde været
Ildebrand. Det er selvfølgelig noget, der ogsaa ofte hænder,
hvorfor de nu de fleste Steder, paa Kommunens Bekostning, er i Færd
med at opføre Stenhuse i Stedet for Træhusene; det er for ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
