Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Martha Drachmann Bentzon: Fra et Ophold i de italienske Alper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
Fra et Ophold i de italienske Alper.
Folkevise; men ogsaa overfor Schubert og Schumann viste de
megen fin musikalsk Opfattelse. Den mest musikalske var den
unge Købmand; han dirigerede i Reglen Sangen, og Brigadieren
havde en Stemme som en Engel og forstod som alle Italienere i
en forbavsende Grad at bruge den, skønt den slet ikke var skolet
— En Aften var vi forsamlede oppe i Salen for at synge. Alt,
hvad der kunde krybe og gaa i Værtshuset, havde indfundet sig
for at høre paa det. Der var ogsaa en lille, uanselig Tysker,
klædt i Turistdragt; han sad stille i en Krog og saa forlegen ud.
Efter at der var blevet sunget nogle Sange, listede Tyskeren hen
til Klaveret og begyndte meget beskedent at spille. Men der var
ikke gaaet mange Minutter, før vi alle sammen begyndte at tro,
at der blev vendt op og ned paa Verden. Det gamle Hakkebrædt
blev som forvandlet under hans Hænder, han spillede som en ren
Djævel og elektriserede os ganske ved sit dejlige Spil. Mod
Slutningen af et Stykke for den italienske Professor B. (en aarlig
Sommergæst i Stefano) pludselig løs paa den lille Kunstner,
omsluttede ham med sine store Arme, saa han fuldstændig forsvandt
for os, og kyssede ham fire—fem Gange i Ansigtet! Det hele
foregik i Løbet af et Sekund, men gjorde en overordentlig
Virkning; han havde i de Kys tolket hele Forsamlingens Følelser.
Den, der lod mindst forbavset, var Tyskeren selv. Vi fik senere
at vide, at han var en anset Musiker fra Leipzig. Han var
kommen fra en anstrengende Tur og havde været i Færd med at
gaa i Seng, da han hørte de første Toner af Sangen; saa ståk
han i Støvlerne igen og kom ned. I fire Uger havde han kravlet
omkring som Tindebestiger uden at have set eller rørt et Klaver;
nu kunde han ikke modstaa længer, men blev siddende en hel
Time og spillede for os. — Næste Morgen drog han videre for at
bestige „Antelao", Dolomiternes højeste Punkt.
Familien Girardis indtog en ejendommelig Stilling i Stefano.
De var de eneste indfødte, som hævede sig over den lavere Bondestand;
man kunde nærmest betegne dem som „Patricierbønder". Nogen
videre Dannelse havde de ikke; men de havde til Gengæld den
Værdighed og Sikkerhed i Væsen og Optræden, som er karakteristisk for
Italienerne. I vore smaa Sammenkomster var Tonen naturlig og fri,
der var aldrig en skurrende Lyd, skønt det var Mennesker af
meget forskellig Stand og Dannelsestrin, der havde sluttet sig
sammen. Familien nød en høj Anseelse blandt alle Mennesker i
Omegnen, og det var med god Grund. Det var saa ejendomme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
