- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
420

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Martha Drachmann Bentzon: Fra et Ophold i de italienske Alper

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

420

Fra et Ophold i de italienske Alper.

det hele en voldsom og lidenskabelig Natur, selvfølgelig noget
afdæmpet af Alderen; i Almindelighed var hans Væsen og Optræden
præget af en sikker Ro, en næsten imponerende Værdighed. Han
førte sig som en Konge, og det blev allermest fremtrædende, naar
man saa ham tale med et almindeligt dannet Menneske, der tit
kom til at tage sig ud som en Skoledreng i Forhold til ham. Ved
Siden af denne Værdighed kunde der ogsaa komme noget meget
rørende over ham. Der var noget gribende i at se denne gamle
Kæmpe brudt, lidende, stridende med sin pinefulde Sygdom uden
Utaalmodighed eller Klage. Han forekom mig ofte som et stort Dyr,
der var blevet indespærret, den tidligere Gemsejæger, som nu ikke
kunde gaa op ad en Trappe. — En Dag stod han ved en af Balkonerne,
der var kantede med Blomster. Jeg gik hen til ham for at høre,
hvordan han havde det. Han stod og saa med den mest barnlige
Glæde paa Blomsterne, løftede en tung Fuchsiagren op og sagde:
Hvor den er smuk, ikke sandt? medet saa beundrende Udtryk. Der
var noget ved hans Udtryk og Gestus i det Øjeblik, som rørte
mig ubeskriveligt; man følte derigennem, at han trods sine
store Sorger og store Lidelser havde bevaret en levende, ung
Sans for alt, hvad der var skønt, selv i Smaating. Og dette kom
frem paa mange Maader hos ham.

Der var kun to Mennesker i Huset, som kunde hævde sig
overfor den gamle, omend paa meget forskellig Maade. Den ene
var Isabella. Hende elskede han, og jeg tror, hun havde en vis
Magt over ham. Hun var meget forskellig fra de andre, skønt en
udpræget italiensk Karakter: af et finere Stof, baade aandelig og
legemlig, sammensat, svær at komme til Klarhed over, meget
lidenskabelig, men med Evne til at beherske det i det Ydre, og
temmelig lunefuld. — Mandens Død havde gjort et forfærdeligt
Indtryk paa hende, pur ung, som hun den Gang var, og havde
fremkaldt eller i hvert Fald udviklet hendes Uligelighed. Pigerne var
bange for hende, maaske ogsaa hendes Familie lidt, og hun
hørte til de Mennesker, som har stærke Sympatier og Antipatier.
Hun var, efter hvad jeg kunde iagttage, en i mange Henseender
nobel Karakter, uden Smaalighed. Hun syntes tillige at have den
Egenskab, som nogle Kvinder har, at udøve en stærk erotisk
Tiltrækningskraft paa Mændene, medens hun paa samme Tid ikke
lod sig beherske af sin egen Erotik og var aldeles utilnærmelig:
man gjorde Kur til Isabella, mens man samtidig overvældede
Veronica med de Omfavnelser, som var tiltænkte den anden;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0426.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free