Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Martha Drachmann Bentzon: Fra et Ophold i de italienske Alper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421 Fra et Ophold i de italienske Alper.
Veronica tog imod dem med en ironisk Overlegenhed, som klædte
hende fortryllende. Det var maaske til Dels denne Egenskab hos
Isabella, hvorpaa hendes Indflydelse over gamle Girardis beroede.
Hun havde haft mange Ægteskabstilbud, men havde afslaaet dem
alle, noget maaske, fordi hun ikke nænnede at tage Børnene fra
Bedstefaderen.
Den anden var det Menneske, som var allermindst
fremtrædende, om hvem man først ikke vidste, hvor man skulde henføre
hende, men som efterhaanden voksede for En til en sjælden betydelig
Karakter. Det var gamle Fru Girardis. Hun var ret stor, lidt
fyldig, mørk, ikke køn, men havde brillante Øjne og et Smil, der
forvandlede hele hendes Udseende. Hun stod saa ejendommelig
alene med sit beherskede tyrolske Temperament mellem alle
Italienerne. Hun var udmærket dygtig i sit Hus, men paa en stille
Maade; man mærkede aldrig, at hun havde travlt, og alligevel
var hun forbavsende hurtig, fordi hun forstod at udnytte og
beregne Tiden og ikke gjorde flere Spring end nødvendigt. Hendes
næsten ,overmenneskelige" Ro og harmoniske Naturel skyldtes det,
at et saa stort og sammensat Maskineri, som dét Girardiske Hus,
kunde gaa lydløst; der var aldrig Konflikter, i hvert Tilfælde ingen,
der faldt i Øjnene; enhver havde sit Felt og passede det; og skønt
Fru Girardis var den ledende, blandede hun sig dog aldrig i de
andres Afifærer; hun havtje en forbavsende Evne til at lade enhver
herske paa sit Omraade, og jeg har aldrig hørt et skændende Ord
af hendes Mund. Men kneb det saa en Gang imellem, greb hun
ind i rette Øjeblik, uden Ord, uden Jag, men netop ydende den
Hjælp, der trængtes til, uden at gaa i Vejen og uden at trænge
de andre til Side. Man kan bruge det Udtryk om hende, at hun
styrede sit Hus med „Kunst", og det baade i Totaliteten og
De-taülen; der var noget individuelt, noget kunstnerisk over det hele,
noget, der mindede om Tiden før Maskinernes Opfindelse. — Der
krævedes ogsaa en overlegen Aand, som gennemsyrede det hele,
for at der heller ikke i de indbyrdes personlige Forhold skulde
komme Mislyd her, hvor saa forskelligartede Mennesker skulde
leve et fælles Liv under samme Tag. Og virkede gamle Girardis
end med her ved ikke at taale Vrøvlet, saa var Signoraen dog
den vigtigste Faktor ved sin Evne til at forebygge, at Vrøvlet
opstod. — Interessant var det at iagttage hende overfor Manden.
Hun var saa iøjnefaldende klog i det Forhold, uden at være snedig.
Til Trods for, at hun var en saa udpræget Karakter og i Besid-
Tilskoeren. 1806.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
