Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Martha Drachmann Bentzon: Fra et Ophold i de italienske Alper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Fra et Ophold i de italienske Alper.
deise af en saa overlegen Dygtighed, kunde hun dog rette sig efter
ham. Ikke at hun lod sig imponere eller forskrække af hans
Opbrusninger eller sagde Ja og Amen uden Refleksion; men hun
søgte at finde det rigtige, det rationelle i hans Ønsker og
Fordringer, og paa samme Tid havde hun Evnen til ligesom at passe
dem ind i sin egen Metode, saa at det lykkedes hende at bevare
Harmonien i hele sin Virken. Skønt hun i nogle og tredive Aar
havde levet op ad en saa udpræget og tillige tyrannisk
Personlighed, havde hun været i Stand til at bevare hele sin
Individualitet og Selvstændighed, og hendes Handlinger bar Præget af dette,
selv om de udførtes efter Mandens Ordrer. —■ Det har ikke været
nogen let Stilling at være Girardis’ Hustru, og hans ubændige
Erotik har stillet Krav til hende, som maaske faa vilde kunne have
opfyldt; men ogsaa der havde hun vist sig som den overlegne
Personlighed. Hun havde ikke taget det som en Italiener med et
Skuldertræk, men hun havde taget det op som en Opgave, idet
hun havde betragtet det som en Del af hans Natur, noget som
var uadskilleligt fra hans Karakter, som man ikke kunde tænke sig
borttaget, fordi derved hele hans Personlighed vilde flyde ud, vilde
blive noget helt andet. Hun var fuldstændig fri for Smaalighed paa
alle Omraader, og hendes Evne til at se stort, overlegent paa Tingene
havde ogsaa været det ledende Moment i hendes Behandling af
Forholdet til Manden. Hun tog ham som en Helhed og
respekterede derfor alle Sider af hans Natur. Hun var derigennem selv
bleven stor, og ingen, der kom i Berøring med hende, kunde
undgaa at faa den allerdybeste Respekt for hende og Tillid til
hende — hendes egen Mand ikke mindst.
Som en Slags Stedfortræder for en Søn havde de en
„Agente", som boede der i Huset med sin Kone; han var Italiener,
hun fra Sappada (en tysk Enklave i de italienske Alper). Det
var nogle fine, stille Mennesker, lidt melankolske begge; de havde
mistet deres eneste Barn i Foraaret. — Han var en dygtig og
ivrig Mand og havde noget af den samme rolige og lydløse
Optræden som Fru Girardis. Han var i høj Grad tilbageholdende,
men gjorde ikke desmindre et usædvanlig elskværdigt Indtryk
paa En, og trængte man til Hjælp og Vejledning, kunde man ikke
henvende sig til nogen bedre.
Der var endnu en Person, som spillede en vis Rolle i denne
store Husstand: det var den gamle Staldkarl Giovanni. Han var
saa at sige Narren i Dramaet. En morsom lille, stærk, undersætsig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
