Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Marcus Rubin: Frankrigs Krigserklæring for 25 Aar siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankrigs Krigserklæring for fem og tyve Aar siden ^
431
en Offensivkrig overfor Rusland, før dette Land var helt færdigt
med sine * Forberedelser", et Ønske, som ikke blot næredes i
Officerskrese, men ogsaa i roligt og alvorligt tænkende civile Krese.
Men det er Bismarcks Modsland herimod, der har gjort Udslaget.
Hans Maksime har været: Uden streng Nødvendighed ingen Krig,
thi maaske løser Sagen sig til sidst af sig selv, maaske svækker
Rusland sig indefra, maaske fortoner de opstaaede Misstemninger
mellem Nationerne sig, hvad Historien har ikke faa Eksempler
paa, kort sagt, en Krig er altid en saa umaadelig vovet Affære,
at man kun skal gribe til den i det yderste Øjeblik, naar alle
andre Veje er lukkede, og naar det er givet, at den ventede
Gevinst er Indsatsen værd; fremfor alt, paa Grund af økonomiske
Chikanerier eller af »Uvilje" bør en stor Nation ikke føre Krig,
thi til Alvoret i Gerningen skal svare Alvor i Motivet.
Det synes derfor heller ikke antageligt, at Bismarck direkte
Tilde have provoceret en Krig med Frankrig. Thi om at føre en
Krig for at erhverve visse Provinser, var der ikke Tale overfor
Frankrig; halvt imod Bismarcks Ønske og mere af militære end
af politiske Grunde annekteredes Elsass-Lothringen, da Krigen
havde faaet et heldigt Udfald for Tyskland, men noget Krigsobjekt
var de dengang ikke (men vil vel blive det i Fremtiden). Derimod
Tar der ganske vist i øvrigt langt større Anledning til Krig med
Frankrig før 1870 end med Rusland efter 1870. Thi var
Indsatsen end stor — det ved Königgrätz indvundne — saa var ogsaa
Vindingen umaadelig: at faa Sydtyskland forbundet til et Rige
med Nordtyskland og at komme paa Siden, om ikke foran
Frankrig i den europæiske Koncert. En lykket Krig var den korteste
Vej til Tysklands Enhed, dels fordi selve den krigerske og
patriotiske Entusiasme samt Vaabenbroderskabet (der paa Forhaand
Tar sikret) bedst vilde bane Vejen derfor indenfor selve Tyskland,
dek fordi Frankrigs Besejring vilde bortrydde den værste Hindring
udefra. Forholdet var det, at i Sydtyskland, omfattende Stater,
der for faa Aar siden var overvundne med Sværd i Haand,
fandtes endnu „Stortyskere", der ikke kunde forsone sig med
Østerrigs Udelukkelse af Tyskland, Partikularister, der fremfor alt
Tilde have den enkelte Stats selvstændige Styre sikret, og der saa
roed den gamle Uvilje paa det preussiske Hegemoni, Klerikale, der
allerede af religiøse Grunde nødig vilde i nærmere Forbindelse
med Nordtyskland, endelig Demokrater og Revolutionære, hvis
Anskuelser ikke lod sig forlige med den preussiske Militarisme.
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
