Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Marcus Rubin: Frankrigs Krigserklæring for 25 Aar siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
Frankrigs Krigserklæring for fem og tyve Aar siden ^ 432
Disse Grupper dannede maaske tilsammen endog Flertallet, om
end et uensartet, og Faren for, at de i Tidens Løb vilde faa
forøget Styrke, var ikke udelukket. De stod vel gennemgaaende
(jernt fra at tænke sig Nordtysklands Magt afværget ved Sydens
Forbindelse med Frankrig, men dette sidste Lands Haab om en
vedvarende Sondring mellem de to Dele af Tyskland byggede dog
unægtelig paa de preussiskfjendtlige Stemninger syd for Main.
Paa den anden Side kunde Udviklingen ogsaa under rolige
Forhold glide over i enhedsvenlige Former. Man kunde ikke se
bort fra, at Tanken om et stort og enigt Tyskland siden 1848
ikke mere lod sig skrinlægge, den havde store Dele af Folket med
sig, ikke mindst i Sydtyskland, og i de borgerlig-liberale Krese
blev det saa meget rimeligere her at tænke sig Preussen sora
Fører, som det nordtyske Forbund nu havde faaet faste
parlamentariske Former, og dets ledende Statsmand mere og mere
nærmede sig de liberale Partier. I hvert Fald var det nordtyske
Forbund jo for Øjeblikket baade kommercielt og militært forbundet
med Syden, og der var foreløbig saa meget at gøre med at fæstne
Forholdene i Nordtyskland, „fordøje" de i Preussen inkorporerede
Provinser, organisere og lovgive for det ny Forbund, at det intet
Hastværk havde med Sydtyskland, hvor man maaske tværtimod
burde lade Ardannelsen foregaa i Ro. Det var Bismarcks stadige
Opgave at mane de utaalmodige i det nordtyske Parlament til
Varsomhed overfor de sydtyske Folk og Regeringer, og at minde
om, at man ikke skulde foregribe, hvad Tiden forhaabentlig af sig
selv vilde gøre modent til Indsamling. Men om man under
Arbejdet paa den indbyrdes Tilnærmelse, især naar den skulde til
at gaa over i haandgribelig Skikkelse, vilde møde positiv
Modstand fra Frankrig — ja, det kunde man til Nød overlade til
Fremtiden, der jo ogsaa med Hensyn til selve Frankrig var en
lukket Bog og særlig her kunde indeholde mange Overraskelser.
Saaledes var en Krig med Frankrig vel en Mulighed, man maatte
være fuldt forberedt paa, en Chance for en hurtig Løsning af
vanskelige Spørgsmaal og Forhold, i visse Henseender en
Nødvendighed, naar man gik den i 1866 dannede ny Ståt saa nær, at
man satte dens Prestige i al Fremtid i Fare, hvis den fandt sig
deri — alt i alt velkommen, naar den naturligt frembød sig, fordi
der var saa overordentlig meget at vinde ved den; men den var
ikke haandgribelig paabudt, thi man var ikke i en cul de sac, man
ellers ikke kunde komme ud af, den var ikke saa nærliggende, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
