Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Marcus Rubin: Frankrigs Krigserklæring for 25 Aar siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankrigs Krigserklæring for fem og tyve Aar siden ^
443
sig drive afsted i en Retning, der egentlig var modsat den, hvor
man vilde hen. Den 30. Juni 1870 udtalte Ollivier i
Deputeretkammeret: „Jeg erklærer, at Regeringen ingen som helst
Bekymring nærer, og at Fredens Opretholdelse paa intet Tidspunkt
har været sikrere end nu. Hvorhen man ser," kan man intet
Spørgsmaal opdage, der muligvis kunde rumme Farer." Dagen
derefter fik Kejseren et nyt heftigt Anfald af sin Blærelidelse.
Juli Maaned 1870 gik da ind, uden at nogen havde fjerneste
Grund til at formode nogen nærliggende Aktion, der kunde sætte
Sindene i Europa i Bevægelse. Fjorten Dage derefter var Krigen der.
III1).
Efter den spanske Dronning Isabellas Foijagelse i 1868 var,
under Partiernes Jagt efter en Tronfølger, Tanken bl. a. ogsaa
falden paa Arveprins Leopold af Hohenzollern - Sigmaringen,
og den fremførtes offentlig i Februar 1869 i et Skrift af den
spanske Statsraad og Deputerede Salazar. Den vakte ret tidligt
Uro i Frankrig, og den franske Gesandt i Berlin, Grev Benedetti,
forhørte sig derom i det berlinske Udenrigsministerium, men her
erklærede man intet at vide om Sagen. Noget efter henvendte
man sig imidlertid fra spansk Side til Leopolds Fader, Fyrst Karl
Anton, men blev afvist af Fyrsten, og Afvisningen støttedes baade
af Kong Wilhelm og Bismarck. Benedetti, der imidlertid havde
Tæret i Paris og forhandlet Sagen med Kejseren — der navnlig
frygtede den franske Nations Opbrusning, hvis der skulde blive
alvorlig Tale om en Hohenzollern i Spanien, som baade historisk,
nationalt og geografisk betragtedes som hørende nærmest ind
under Frankrigs Interessesfære —, konfererede derom med
Bismarck ved sin Tilbagekomst til Berlin. Bismarcks Svar gik ud
paa, at Sagen overhovedet ikke forelaa; Benedetti, der selv ansaa
Fredens Bevarelse for at være af stor Vigtighed for Frankrig, og
som havde Kejserens Paalæg om at undgaa alt, der kunde give
det Udseende af, at Frankrig vilde yppe Strid, havde gerne
gennem Bismarcks Mund faaet et bindende Tilsagn om, at Kong
Wilhelm under ingen Omstændigheder vilde give Tilladelse til
1 Cfr. med dette Afsnit: A. Htass: Fra Emser-Depechens Dage.
Tilskueren 1893. — Sybels Fremstilling giver paa flere væsentlige Punkter ny
Bidrag til Sagens Historie (Om hans Afstandtagen fra Oncken og Delbrück
se Sybel 1. c., Pag. 343, Note).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
