Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Marcus Rubin: Frankrigs Krigserklæring for 25 Aar siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankrigs Krigserklæring for fem og tyve Aar siden ^ 442
Antal Nejer, der jo i Virkeligheden var rettet direkte mod Kejseren,
var Befolkningen ikke falden til Ro, hvad der bl. a. viste sig
ved Victor Noir-Skandalen. Krigen vedblev derfor at staa som
et Spøgelse i Baggrunden, der hvert Øjeblik lod sig skimte, halvt
manet frem af ydre, halvt af indre politiske Forhold.
Da Tilstanden saaledes kun paa Overfladen var fredelig,
saa man sig vedblivende om efter Alliancer. Ved et Besøg, som
den østerrigske Erkehertug Albrecht havde aflagt i Frankrig,
havde han, efter at have gjort sig bekendt med Landets militære
Indretninger, rent ud erklæret, at han ikke ansaa Frankrig i Stand
til ene at udfægte en Krig med Tyskland, og havde, for egen
Regning, forelagt den franske Regering en hel fransk-østerrigsk
Felttogsplan. (I denne indgik som et Led et dansk Armékorps
paa franske Skibe til Landgang paa de tyske Østersøkyster).
Planen vandt ikke de franske Militærkreses Bifald; i reformeret
Skikkelse forelagdes den imidlertid senere fra fransk Side Hoffet
i Wien, men her erklærede Kejser Franz Joseph, at han ikke
kunde forpligte sig til at følge Frankrig i en Krig mod
Preussen, allerede af den Grund, at den tyske Del af hans
Under-saatter med den største Uvilje vilde se paa en saadan Alliance;
Kejser Napoleon turde derfor ikke gøre sig noget som helst Haab
om eventuel Bistand fra Østerrig. Dette var i Juni 1870. Paa
samme Tid stod Frankrig i et endnu køligere Forhold til Italien,
idet det her ved Opretholdelsen af Roms Besættelse med franske
Tropper havde muliggjort Konciliets og Ultraklerikalismens Sejr.
At Frankrig saaledes stod uden Alliancetraktat, var
utvivlsomt, og dette maatte selvfølgelig paavirke den ny
Udenrigsminister, Gramont, der imidlertid var langt mindre duelig, men
langt mere klerikal og tyskfjendtlig end Daru. Men ogsaa han
havde Følelsen af, at Frankrigs Militærvæsen maaske, naar det
kom til Stykket, vilde vise sig Tysklands underlegent — Sikkerhed
for det modsatte var egentlig ikke til Stede hos noget af
Regeringens Medlemmer og maaske mindst hos Kejseren —, og
Usikkerheden maatte lægge en Kapsun paa alle krigerske Tendenser.
Regeringen, der jo egentlig ogsaa var dannet som Fredsregering,
gav i Virkeligheden (i Perioden umiddelbart før Krigen) baade
indadtil og udadtil sin Fredskærlighed til Kende paa forskellig
Maade. Det gjaldt da blot om ogsaa i Fremtiden at vise sig som
Herre baade over sine egne Følelser og over de ydre
Omstændigheder, paa ethvert Tidspunkt at magte Strømmen og ikke lade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
