Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Marcus Rubin: Frankrigs Krigserklæring for 25 Aar siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankrigs Krigserklæring for fem og tyve Aar siden ^
447
Retning. Den anden Følge af Gramonts Tale var, at de
uden-forstaaende Magter, der hidtil havde maattet give Frankrig Ret i
dets Protest mod den hohenzollernske Kandidatur, nu begyndte
at tro, at Frankrig vilde Krigen, og Stemningen slog til Dels om
til Ugunst for Frankrig, som man mente gik for voldsomt frem.
Imidlertid havde Gramont den 7. Juli sendt Ordre til
Bene-detti om at rejse til Ems og hos den preussiske Konge direkte
andrage om, at denne skulde befale Hohenzollerens Tilbagetræden,
og han meddelte ham fortroligt, at der i modsat Fald vilde blive
Krig. Den 8. derimod var han atter fredeligere stemt og
beordrede Benedetti til at træde direkte i Forbindelse med
Sigmaringen for blot at faa en Tilbagekaldelse i Stand, uden at Kong
Wilhelm behøvede at blande sig deri. Men den 9. flk Benedetti
atter Kontraordre: han skulde ikke forhandle med Sigmaringen,
men med Kong Wilhelm, saaledes som den første Ordre lød!
Samtidig rettede Napoleon — bag sine Ministres Ryg — en
Anmodning til Kongen af Belgien om at meddele Sigmaringen, at en
Afvisning af den spanske Krone var nødvendig i den europæiske
Freds Interesse.
Den 9. Juli havde Benedetti Audiens hos Kong Wilhelm i
Ems. Denne beklagede sig først over Gramonts Tale, ytrede
dernæst, at han ikke kunde befale Prinsen af Hohenzollern noget,
men i sin Tid havde fraraadet Kandidaturen, og at han nu, da denne
desuagtet var antaget — hvortil han først bagefter rent formelt
havde givet sin Billigelse — højst kunde give videre Raad i Sagen
i Anledning af den Bevægelse, den havde vakt. Han lovede at
forhandle yderligere med Benedetti, naar der var kommet Svar
fra Tronkandidatens Fader, med hvem han havde sat sig i
Forbindelse. Den 10. og 11. fik imidlertid Benedetti Telegram paa
Telegram fra Paris, at Tronafsigelsen nu i og for sig var det
mindre vigtige — den betragtedes som selvfølgelig —, men at det
kom an paa, at Kong Wilhelm offentlig erklærede, at Kandidaturen
maatte opgives, thi et saadant direkte Tilbagetog fra Kong
Wilhelms Side var nødvendigt som Satisfaktion for Frankrig og dettes
offentlige Mening. Benedetti opnaaede imidlertid intet nyt ved
sin anden Audiens den 11., Kongen ventede endnu paa Svar fra
Sigmaringen. Den 12. sendte imidlertid Karl Anton — der veg
tilbage for det Jordskælv, som syntes i Anmarsch —, paa sin Søns
Vegne (idet denne selv var paa en Lysttur i Schweiz), Telegram
til Madrid om Sønnens Tilbagetræden. Derom fik Benedetti Efter-
31*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
