Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Marcus Rubin: Frankrigs Krigserklæring for 25 Aar siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankrigs Krigserklæring for fem og tyve Aar siden ^ 448
retning Natten til den 13., og om Morgenen den 13. viste Kong
Wilhelm ham paa Promenaden et Ekstrablad af „Köllnische
Zei-tunga, hvori Tronafsigelsen var meddelt, og han tilføjede, at Sagen
altsaa var bragt i Orden, og der saaledes nu var Fred og ingen
Fare. — Da Efterretningen udbredte sig i Europa, havde man
her samme Mening, man aandede op overalt, Krigsskyen syntes
trukket forbi, Himlen atter klar.
Dog dette var saare langt fra Tilfældet. Telegrammet var
jo nemlig afsendt uden om Kong Wilhelm, denne kunde altsaa nu
fornuftigvis ikke beordre et Afkald, der — rimeligvis efter Aftale
— alt var foretaget frivilligt af Karl Anton. Frankrig fik saaledes
heller ingen „Oprejsning" af Kongen. Efter den første opbrusende
Tilfredshed i Paris over Telegrammet, indsaa man ogsaa snart
dette, og nu blev Følgen, at man opstillede den ny Fordring, at
Kong Wilhelm skulde give et Tilsagn om at ville hindre en saadan
eller lignende Kandidatur for Fremtiden. I hvert Fald gjaldt det
om at faa et ydre Kendetegn paa Kong Wilhelms Afbigt.
Gra-mont og Ollivier foreslog nu den fra Ems til Paris tilbagevendte
preussiske Gesandt Werther, at Kongen skulde sende Kejser
Napoleon et Brev, hvori han udtalte, at han ikke ved sin Tilladelse
til Kandidaturen havde tænkt paa at krænke Frankrigs Interesser
og Værdighed, og at han, efter at have stadfæstet Frasigelsen,
ønskede, at enhver Misforstaaelse mellem de to Regeringer skulde
forsvinde. Werther vægrede sig først ved at lade et saadant
Forslag afgaa til Kong Wilhelm; til sidst gav han dog efter — hvad
der kort efter kostede ham hans Stilling.
Under Ophidselsen i Deputeretkammeret og i Befolkningen
var der imidlertid nu knapt nok Lejlighed til rolig Overvejelse
selv for de ledende. De udenlandske Diplomater gjorde, hvad de
kunde, for at øve en Pression, men paa dette Tidspunkt virkede
Kejseren i modsat Retning — atter uklart om af egen Drift, eller,
sygelig som han var, paavirket af andre, deriblandt Gramont selv
—, og der afgik nu Telegram til Benedetti om at formaa Kong
Wilhelm til at afgive Løftet med Hensyn til Fremtiden. Da Kong
Wilhelm derfor den 13. om Morgenen gav Benedetti Meddelelsen
om Afkaldet, svarede Benedetti hertil, at han alt kendte det, og
han maatte derefter fremkomme med den ny Fordring om
fremtidig Garanti. Denne Fordring afviste imidlertid Kongen høflig,
men bestemt, kaldte paa sin Adjutant, der havde staaet i nogle
Skridts Afstand, og gik videre. Dette var den sidste Samtale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
