Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Udenlandsrejse.
479
— Jeg giver dig aldrig Penge mer, naar du bruger dem til
saadant noget.
— Hvad skulde jeg ellers bruge dem til?
— Hm ... næ ... saagu!
— Der kan du selv se.
— Ja ... ved du hvad? Du kunde jo have købt Bøger og
... saadan uddannet din ... saadan ... Aand.
— Hvem skulde have Fornøjelse af det?
— Du selv, Hanne.
— Jeg er nu en Gang skabt saadan, at jeg ikke kan more
mig, uden at andre er med. Hør, lille Fa’r! Kan du huske, at
jeg en Gang havde købt en Bog, som morede mig?
— Hm ... ja. ... Det var om en Jøde, som altid gik og
traskede Verden om.
— Naa ja. Det var en, som var rædsom billig, en, som for
mange Tider siden var klippet ud af en gammel Avis, en, som en
omrejsende Drivert solgte. Den morede mig. Saa var det, at jeg
vilde læse den op for dig og for Mo’r. Saa faldt du i Søvn, saa
smed Mo’r dig sit Garnnøgle lige i Synet .." og saa blev der
Ballade, og saa græd jeg. Synes du, at det var noget til at danne
min Aand, som du siger? ... Nej hør, Fa’r, skal vi ikke have
noget Grin paa Morgenstunden? Med den halve Flaske
Champagne? Hvad?
Bageren kløede sig først i Hovedet, fuld af etisk Alvor.
Saa brød hans naturlige Letsindighed sejrende frem. Han slikkede
sig om Mundvigerne som en Kat, hvem der bydes fed, nys
afskummet Fløde.
— Hm — hm, mumlede han ... Champagne — og lod sin
Tunge stadig bevæge sig langs Læberne — det har jeg ikke smagt
siden 1852, da jeg blev Fuglekonge ... ak ja, da var jeg en agtet
Mand ... da var jeg ikke gift endnu. ... Ja, hvordan skal vi
komme til at drikke den Champagne, uden at Mo’r ser det?
— Hun skal have en Taar med, det gamle Livstykke.
— Er du gal, Sjanne-Mor? Hun ... drikke Champagne!
Er du gal, Tøs?
— Ja, saa længe jeg lever, raabte Pigebarnet med en sær,
febrilsk Trods. ... Naar jeg er død, saa bliver jeg nok fornuftig.
— Inte sige saadant noget Sludder. ... Hvad har du for?
— Kom bare!
33*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>