- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
480

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

480

En Udenlandsrejse.

Vadende i Dynd trak det forfløjne Pigebarn sin Fader
gennem Haven og Baghusets Ladeport ind i Gaarden. I
Sovekammervinduet, som vendte ud til den, saas Madam Lunds Ansigt
rødglødende bag Ruden, og hendes Øjne lyste som Lygter ud i
Morgentaagen.

Fader og Datter behøvede ikke at liste den indvendige
Hasp paa Køkkendøren op.

Da de kom ind i det halvmørke Rum, luede alt en Ild i
Komfuret, truende, buldrende, og en Lugt af Kaffe modtog dem
samtidig med Madam Lund, som stod fed og stor, med udspilede
Ben i de Bommesis Underbenklæder med en Sløv i Haanden, som
hun løftede mod de indtrædende.

— Saadant noget Rakkerpak — saadant noget — uh____

Listig havde hendes Datter pillet ved Champagneflaskens

Sejlgarn og arbejdet Staaltraaden af, saa Proppen kunde springe,
naar hun gav los med Haanden.

Johanne havde Sans for Effekt. Ligesom hendes Moder i
sin heroiske Negligé løftede Siø ven til et knusende Slag mod sin
Mands skaldede Isse, gav Datteren los med Haanden.
Champagneproppen knaldede, Proppen for mod Loftets Planker, rikochetterede
og ramte Madammen midt paa Næsen, og inden der var Tid for
den sidste til at fatte nogen som helst Slagplan, havde Johanne
faaet fyldt tre Ølglas, som stod i Køkkenets Tinrække, og sat
det ene højt over Randen skummende Glas op under sin Moders
Næse. Hun tvang det i hende, som man tvinger Medicin i et
Barn. Madam Lunds etiske Alvor befalede hende først Protest i
Form af at spytte fra sig, men, da den første Draabe var kommen
over hendes Tunge, foretrak hun Vellysten for Dyden, sugede mere
til sig, saa at Mundfulden blev saa stor, som hendes Svælg
kunde orke.

— Ah — ah — sagde hun, mens den slugte Mundfuld
koket pirrede hende i Næsen, og Haanden med Sløven sank mat
ned ad Laaret.

Af denne til Kamp ikke skikkede Stilling benyttede
Johanne sig.

Inden Madam Lund saa sig for, havde hun maattet give
efter for sin Datters kraftige Greb, maattet lade sig hvirvle ud i
Dansen, mens Johanne af fuld Hals sang Polkamelodien fra „Stadt
Hamburg*. Hun begyndte at blive træt deraf og sagde til sin
Fader, der stod stille og gned sine Hænder ligesom Frans Hansen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free