Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ed Udenlandsrejse.
483*
rettet, rejste hun sig rank og høj, slog igen sin nedfaldne
Haar-masse til Side og raabte:
— Jeg ved ikke, hvem af jer, der har gjort mig mest
Fortræd. Jeg har aldrig set noget pænt og kønt — uh — alt er
saa væmmeligt. Derfor er jeg bleven den liderlige Taske, som jeg
er bleven. — Aa, hvorfor har I sat saadan en Trold ind i Verden?
Hvad kan jeg gøre ved det?
Bageren sank ned paa en Huggeblok og græd højlydt
— Søde Fa’r. ... Jeg kan ikke gøre ved det Jeg kan ikke
gøre ved det. Du er sød, og du er rar. Men Mo’r er saa ulykkelig.
Kom Mo’r!
Nu tog hun fat i Madam Lund, der laa paa Gulvet stille,
som om hun var død. Men saa snart Datteren havde hjulpet
hende op, syntes det arrige Fruentimmer at have genvundet alle
sine Kræfter baade i Krop og i Tunge. Hun greb en Kulrager,
og til Løn for Datterens Medlidenhed slog hun den plat ned paa
hendes Isse og hvinede:
— Din Mær, din skabede Tøs! ... Væk fra mig! Jeg har
været stræbsom, og du har været doven. Uh! ... Du er din
Faders Datter — meget mere end min — for jeg troede, at han
baade havde Penge og Ære, og saa har han været en Lus og en
Karklud. ... Der staar han — den Fladfisk!
Nu brugte Madam Lund Ildrageren mod sin Mand. Men
hjulpen af sin naturlige Dvaskhed og af mange Aars Øvelse i at
haandtere Forsvarsvaaben havde han, i Forudfølelse af, at hans
Hustrus Besvimelse vilde efterfølges af et krigersk Angreb, taget
en gammel Kobberkasserolle ned af Tinrækken. Med dens stærke
Bund afbødede han Slaget, og under svagt Ekko af dets dumpe
og haarde Lyd, der døvede hans af Nattens Begivenheder oprørte
Sinds Skrigetrang, sagde han:
— Du sigter godt, men du rammer skidt, du gamle
Kantøffel ... Naa saa du besvimer igen. ... Kom Johanne! Saa hiver
vi Madammen op.
— Nej, det er væmmeligt — det er ækelt ... hvordan skal
jeg holde det ud? klynkede Johanne og var ved at segne om ...
Mo’r ... Fa’r, hjælp mig med at faa hende i Seng.
Thi Madam Lund var sunket om paa Komfuret med
Slappelse i alle Lemmer.
— Lad hende ligge, sagde Bageren tilsyneladende rolig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
