Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484
En Udenlandsrejse.
— Ti stille, Fa’r ... tænk, hvor hun holder af mig paa sin
Maner. Tag ved, Fa’r, og hjælp mig med at bære Mo’r i Seng.
Faderen adlød sin Datter. Madam Lund lod sig rolig
behandle og klæde af. Da hun laa i sin Seng, og hendes Datter
vilde nærme sit Ansigt til hendes og sige hende god Nat i den
højlyse Dag, famlede hun med Haanden op efter noget.
— Hvad vil du, Mo’r? spurgte Johanne.
— Ingen Ting ... slip min Haand.
Johanne slåp den, og Haanden for op i hendes Haar og
rev en stor Lok af det. Johanne skreg, og Madam Lund grinede
som den ondskabsfuldeste Heks, mens hun mumlede nogle
uforstaaelige Ord.
Hendes Hoved faldt om mod Sengestolpen, og hun snorkede
højlydt.
Men Johanne gik ud i Køkkenet, satte sig paa Træstolen
og græd, saa det rev og sled i hende.
Bageren havde lagt sig paa en Slagbænk i Køkkenet. Han
kunde ikke mere, det gamle Skind.
VI.
Forhenværende Bagermester Lund vaagnede op ad
Formiddagen og følte Solskinnet skære i hans Øjne og Følgerne af Lejet
paa den haarde Fjæl værke i hans Lemmer. Lige i
Opvaagnin-gens Øjeblik følte han, at der var foregaaet noget helt
nederdrægtigt, og at han vilde faa en slem Dag, og snart blev hans egen
Rædsel og dens Aarsag ham fuldt bevidste.
Hvad der var foregaaet i Løbet af Natten og Morgenen,
vilde naturligvis allerede være ude i Byen. Bager Lund havde
den pinefulde Fornemmelse, som man stundom har i Drømme eller
halvvaagen Tilstand: at synke og synke, og han syntes, at han
sank ned i et bundløst Morads, dybere og dybere! Det fik aldrig
Ende. Han vaagnede endelig helt.
Der laa han, den forben agtede Borgermand, i Køkkenet
paa Slagbænken som en anden So af en Tjenestepige, mens hans
gode Seng stod opredt inde i Sovekammeret, hvor hans gamle
Borgerofficers Sabel hang blinkende over Hovedgærdet, og Tanken
om den Sabel var ham en ydmygende Haan. Han, som tidligere
ved højtidelige Lejligheder havde haft den daskende ved sit Laar,
som havde draget den, naar han var i Funktion, han turde nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
