Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Frantz Pio: Englands Trade Unions
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532
Englands Trade Unions.
Med Gladstones Lovgivning af 1871, suppleret med
Bea-consfields Lovgivning af 1875, hvorved han kvitterede for
Arbejderpartiets Bistand, er den engelske Lovgivning om Trade Union
afsluttet. Enhver Hemsko eller Hindring for Trade Unionismens
fri Udfoldelse og Virksomhed er nu bortryddet; alt er gjort, hvad
fra Lovgivningens Side gøres kan, for at stille Arbejderen paa
lige Fod med Driftsherren i Kampen om Arbejdslønnen. Samtidig
(1875) havde Trade Unions naaet fuld social Anerkendelse, deres
sociale Position var sikret. Ikke blot sad deres ledende Mænd i
Englands Parlament, men Staten valgte dem tillidsfuldt af egen
Drift til Medlemmer af de store Arbejderkommissioner, hvis
Beretninger, de saakaldte blue books, er Arsenalet for Studiet af
det moderne Arbejderspørgsmaal. Overfor Arbejdsgiverne hævdedes
Principet om „collective bargaining*, i Følge hvilket Driftsherrens
Forhandlinger føres, ikke med den enkelte Arbejder, men med
paagældende Trade Union. Og det er ingen Naadessag fra
Driftsherrens Side, naar han mødes med Trade Unions Repræsentanter;
han forhandler med den Trade Union, der leverer ham hans
Arbejdere, paa samme Maade, som han forhandler med det
Aktieselskab, der leverer ham hans Maskiner og Raamateriale. Det
er ikke en Audiens, som en overordnet giver en underordnet, men
en ren forretningsmæssig Forhandling mellem to ligestillede Parter.
Fra denne Tid skriver sig endvidere de berømte Voldgiftsretter
og Enighedskamre, hvor Arbejdsgivere og Arbejdere af egen Dritt
træder sammen for privat at afgøre opstaaede Tvistigheder og at
forebygge fremtidige ved stadig forud at fastsætte de fremtidige
Arbejdsbetingelser. Disse Institutioner, der kun var naturlige
Udslag af Ligelighedsforholdet mellem Arbejdsgiver og Arbejder,
har paa Kontinentet fremkaldt en Række kunstige, statsfremhjulpne
Efterligninger, som aldrig har naaet deres engelske Forbillede og
aldrig vil kunne naa det, saa længe Forudsætningen for det hele,
Ligelighedsforholdet mellem Arbejdsgiver og Arbejder, hverken
kendes i Praksis eller anerkendes i Teori.
Baggrunden for hele denne Udvikling danner de glimrende
økonomiske Tider i Begyndelsen af 70erne. Under hine Tiders
voldsomme Foretagsomhed var Arbejdsløshed ukendt,
Arbejdslønnen var højere end nogen Sinde før i Aarhundredet, Trade
Unions Medlemstal voksede til det dobbelte, og Juntaen kunde i
Ro og Mag fuldende sit sejrrige Felttog paa det politiske Gebet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
