Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Frantz Pio: Englands Trade Unions
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
541 Englands Trade Unions.
mere. Paa denne Tid blev endvidere Fattigdommen i London
for første Gang statistisk oplyst; det viste det utrolige Resultat,
at l1/« MHlion (derunder omtrent hele East-End) levede under
den saakaldte „poverty line". Der blev herved rammet en Pæl
gennem den gamle, behagelige Tro, at Fattigdom altid skyldtes
enten Drukkenskab eller Dovenskab; man kunde ikke fastholde
denne Beskyldning overfor en Tredjedel af Londons Indbyggere.
Jordbunden i England var saaledes paa den Tid højst
modtagelig for den socialistiske Agitation. Den rettedes først og
fremmest mod de „unskilled" Arbejdere, der foreløbig stod
fuldstændig udenfor Trade Unionismen. Men ogsaa indenfor Trade
Unions’ „skilled" Arbejdere (navnlig det før omtalte Mellemparti
af „mindre skilied" Arbejdere) gjorde den rivende Fremgang.
Helt op gennem 80erne finder der en langsom Svingning til venstre
Sted over hele Linien; ligesom der er en Strømning fra det
individualistiske Parti til Mellempartiet er der atter en Strømning fra
Mellempartiet til det socialistiske. Under disse to sidste Partiers
fælles Opposition mod det ledende individualistiske, begynder
allerede her den Sammenrystning af Socialister og
Ikke-Socia-lister, som er en af Ejendommelighederne ved Socialismens
engelske Fremtoningsform. Den socialistiske Fraktion af
Oppositionen, der overhovedet anslog en mere bitter og aggressiv Tone,
var det navnlig, der drog Angrebet paa de ledende Unioners Trade
Unions Type med dens Forening af „tråde" og „benefit purposes",
ind i Striden. Det gjordes gældende, at Forsikringen mod
Alderdom, Ulykkestilfælde og Sygdom var Statens, ikke Fagforeningens
Sag, og at Fagforeningen, naar den belemrede sig med disse
„benefit purposes" blev for tung, for ængstelig og for forsigtig
til med aggressiv Kraft at kunne varetage Arbejderens Interesser
overfor Arbejdsløn og Arbejdstid („tråde purposes"), og sank ned
til en blot og bar Forsørgelsesklub. Den første Indvending er ren
doktrinær; den overser, at Statens Pligter i disse Retninger netop
opfyldes bedst ved, at Ståt og Fagforening mødes paa Vejen.
Den anden Indvending er mere værd, den var delvis berettiget
overfor flere Trade Unions paa den Tid, men hvad der virkelig
hindrede Varetagelsen af ,trade purposes", var just ikke
Forbindelsen med „benefit purposes", men den Omstændighed, at
Bestyrelsen var saa faatallig og uøvet, at al dens Tid og Kraft og
ofte ogsaa al dens Interesse blev optagen af de løbende
Under-støttelsesforretninger.
Tilskueren. 1806.
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
