Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Frantz Pio: Englands Trade Unions
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542
Englands Trade Unions.
Lederne af en ny Bevægelse tilhører som oftest en højere
Samfundsklasse end Bevægelsen selv. Til en vis Grad var det
ogsaa Tilfældet her. Forrest i Rækken i den socialistiske Agitation
stod John Burns og Tom Mann, begge af Maskinarbejdernes
„highly skilled" Klasse, som i social Position og Dannelsestrin
stod ikke saa lidt over de simple „unskilled* Arbejdere, der var
Agitationens nærmeste Genstand. De havde begge r fra de var
Læredrenge, været ivrige Trade Unionister, havde senere set sig
om i Verdenen, arbejdet i Amerika og Afrika og var endnu som
unge Mænd vendte tilbage til England som begejstrede Socialister.
Agitationens Hovedorgan var „Social Democratic Federation"y —
som Navnet viser — ikke nogen Arbejderforening, men en
Forening af Mænd og Kvinder af alle Samfundsklasser, som stræbte
mod det fælles socialistiske Maal.
Den socialistiske Agitation, der i 80erne dreves i England,
var en tro Kopi af den tyske: samme store Ord, samme
højtflyvende Planer, fremfor alt samme abstrakte, halvt fantastiske
Tilsnit. Den socialistiske Ståt oprulledes for den engelske Arbejder
som et Qernt og taaget Ideal, saa forskellig fra den Verden, han
lever i, som hvidt fra sort. Den Vej, der førte fra denne
Jammerdal til det forjættede Land, det Middel, som man i mere eller
mindre forsigtige Talemaader kresede om, her som i Tyskland —
blot her en hel Del mindre forblommet — var den sociale
Revolution. Men Socialismen var endnu for ny i England til at
staa paa egne Ben, til at antage sin egen selvstændige Form;
den var endnu ikke vokset sammen med den praktiske engelske
Nationalkarakter, men bar overalt Præget af den fremmede,
germanske Indpodning. — Det mest bekendte Udslag af hin
revolutionære Tendens er Tumulten paa Trafalgar Square i November 1887.
Politiet havde nedlagt Forbud mod at benytte Trafalgar Square,
der fra gammel Tid er London-Agitationens Tumleplads, til en
Arbejderdemonstration; ikke desmindre søgte Arbejderne med
Magt at tiltvinge sig Adgang; Militæret maatte rykke Politiet til
Undsætning; det gik løs med Politistave og Sabler, og efter at
nogle Skrammer var uddelte, hævdede Ordenens Haandhævere
Besiddelsen af Trafalgar Square. Hovedmanden for denne Tumult
var John Burns, som i den Anledning blev idømt 3 Ugers Fængsel.
Det var imidlertid endnu ikke lykkedes den socialistiske
Agitation at organisere de „unskilled" Arbejdere; de stod stadig
udenfor Trade-Unionismen, og indenfor denne var de egentlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
