Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Frantz Pio: Englands Trade Unions
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
545 Englands Trade Unions.
Arbejdere overalt, hvor de paa nogen Maade — navnlig i de
„unskilled" Fag — kan træde i Mandens Sted. Man ser da det
triste Syn, at Hustruen slider i Fabrikken fra Morgen til Aften,
medens Manden driver arbejdsløs omkring. Kvindens låve Løn
ødelægger Hjemmene, trykker Arbejdslønnen som Helhed og truer
dermed Arbejderklassens — særlig den „unskilled" Klasses „standard
of life". —
Det er den største Fortjeneste ved den ny Trade
Union-Æra, der begynder med Dokstrejken, at den brydef med de gamle
Traditioner, der fornemt stængede Kvinden ude som en lavere
Arbejdstype, og indser, at den rette Vej til at bryde
Arbejderbevægelsens frygtelige Anstødssten, Konkurrencen fra den
lavtlønnede kvindelige Arbejder er at optage hende i Trade Unions
Rækker og hævde Trade Unions Priskuranter ogsaa for hendes
Vedkommende. Saa er der ingen Opfordring for Arbejdsgiveren
mere til at poussere Kvindens Arbejde ud over de Grænser,
hvor det rettelig hører hjemme, saa ophører Kvindens Konkurrence
at trykke Mandens Løn. — Tanken har vundet almindelig Sympati
hos engelske Kvinder i alle Samfundslag. „Women’s Trade Union
League", der tæller adskillige Damer af det engelske Aristokrati
mellem sine Medlemmer, virker for at organisere kvindelige
Arbejdere i Trade Unions. Dens ledende Aand er Lady Dilke, den
bekendte Politiker Sir Charles Dilkes Hustru. — Individualismen
og Eksclusivismen forsvinder saaledes begge med Dokstrejken fra
den engelske Arbejderbevægelses Historie. Det tredje Stridspunkt
der angik selve Trade Union Typen, faldt dermed bort; begge
Typer, baade den med og den uden „benefit purposes", anerkendes
som passende hver for sine Arbejdere, alt efter de Kontributioner,
deres Løn tillader dem at yde, og de „unskilled" Arbejderes
Unioner optager selv efter Evne de hidtil saa lastede „benefit
purposes".
Hermed er den lange og bitre Kamp mellem Gammel og
Ny Trade Unionismen egentlig afsluttet.
Men Styrkeprøven mellem den sejrende New Trade
Unionismes to Grupper, Mellempariiet og Socialisterne, stod tilbage.
Den Svingning til Venstre, som begyndte i 80erne over hele
Linien, flk Fart etter Dokstrejken. Samtidig med, at den sidste
Rest af det individualistiske Parti gik over til Mellempartiet, vandt
Socialismen mægtigt Terræn indenfor dettes „skilled" Arbejdere.
I Begyndelsen af 90erne havde Socialisterne Majoriteten indenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
