Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Frantz Pio: Englands Trade Unions
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
546
Englands Trade Unions.
den samlede Trade Unionisme; Majoriteten var sammensat af alle
de „unskilled" Arbejdere og en stor Del af de „skilled*. Den
sidste Trade Union Kongres, der afholdtes i Norwich i Efteraaret 1894,
erklærede sig med overvældende Majoritet for den reneste marx’ske
Socialisme, og Socialisten John Burns sidder nu som Formand for
Parliamentary Gommittee. Da det gamle individualistiske Partis
Modstand langt om længe blev brudt, var Mellempartiet altsaa
selv overfløjet af Socialisterne, saa at det blev dem, og ikke
Mellempartiet, der kom til at indtage den ledige Førerplads. For
den forbavsede Omverden kom dette Omslag i Trade Unions
Ledelse fra kras Individualisme til ren Socialisme som et Lyn fra
klar Himmel. Den, der har fulgt Udviklingen bag Kulisserne,
ser kun Begivenhedernes rolige, taktfaste Gang.
Det syntes straks, som om det engelske Arbejderparti atter
skulde splittes i to Qendtlige Lejre, Socialister og Ikke-Socialister,
som om den ene Kamps Afslutning kun skulde været Signalet til
en nys Begyndelse. Dette blev dog ikke Tilfældet. Da Dokstrejken
gav Socialisterne Ledelsen af Trade Unionismen i Hænde og
dermed lagde Ansvaret for den engelske Arbejderbevægelses Gang
over paa dem, skiftede de ogsaa Taktik. De emanciperede sig
fra det tyske Mønster og dannede sig en national engelsk
Socialisme. — Selv for den overbeviste Socialist er Socialismen ikke
Maal, men Middel. Maalet er at hæve Arbejderstandens Kaar,
og han maa indrømme, at de Midler hertil, den moderne Samfunds
Videnskab anviser, ikke er til at kimse ad. Lad ham nok saa
meget mene, at det er utilstrækkeligt, han maa dog indrømme,
at det er noget, og at dette noget kan gennemføres i rimelig
Fremtid. De engelske Socialister, der har indset dette, har slaaet
om fra Tumulter, truende Talemaader og store Ord til en
opper-tunistisk, konstitutionel Kollektivisme. I 80erne vragede man de
partielle Reformer, fordi de forhalede den sociale Revolution, der
proklameredes fuldbyrdet, inden Aarhundredet var omme; man
fantaserede om en Verdensstrejke, der skulde omspænde alle
Nationers Arbejdere. 1 90erne sætter man al Kraft ind paa
Øjeblikkets Krav: de smaa Reformer, der kan samle en almindelig
Stemning for sig, de løsrevne Brudstykker af det kollektivistiske
Program, som Tidens Strøm bærer oppe. Den engelske Socialisme
afpasser omhyggelig sine Krav efter den bestaaende sociale Struktur,
den søger at gennemtrænge alle Englands gamle Institutioner,
Parlament og Kommunalraad, med kollektivistiske Ideer. Dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
