Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Johan Ottosen: Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litteratur.
563
aldrig. Deri søger jeg Forklaringen af, at Romantiken i Sverig
ikke skaber en stor dramatisk Litteratur som i Danmark, — og
ikke i, at Svenskerne fra Naturens Haand skulde være udrustede
med ringere Evner for denne Digtart end vi. Tværtimod var jo
Bellman den bedste Forløber for en stockholmsk Vaudeville, som
tænkes kunde. Men som det nu gik, fandt han sine dramatiske
Arvtagere i København og ikke i Hjemmet.
Som det tredje Hovedmoment — ved Siden af den
germanske Races Idealisme og Borgerstandens Gennembrud — nævner
Dr. Vedel Sverigs Natur og det svenske Folks hele Karakter,
Temperament, Følesæt — kort: det som Svenskerne med ét Ord
kalder Folkets „Lynne". Det Aisnit, som handler herom, er uden
Tvivl det skønneste i Bogen. Skildringerne af Sverigs store,
indestængte Skove — „den mörka, den långa, den tretti mila skog" —,
af den med ét Slag frembrydende Vaar og den fagre Sommer med
de korte, lyse Nætter, — af det raske Skovbrugsliv i det klare
Frostvejr — og af Folkets dertil svarende Lynne, det tungsindet
grublende, det skært jomfruelige, det entusiastisk forvovne — dette
hele Maleri er saa personligt set og saa dejligt, at alene for dets
Skyld maa man ønske, at Bogen bliver læst af njange.
Behøver jeg da at sige, at det har været mig en stor og
værdifuld Glæde at læse denne Bog? Dens Rigdom paa Tanker
kan ægge til Modsigelse og Tvivl; men gives der en større
Ros for et saadant Værk end den, at det paanøder frugtbar Tvivl
og videre Synspunkter? Vedel har her givet os en Bog, som er
rig, og som derfor gør rig. Jeg deler hans Ønske om, at
manges Øren maa fanges af dens „quousque tandem", — af dens
Raab til den danske Læseverden: „Hvor længe vil I dog lukko
Øjet for den rige Søsterkultur!" Med Sorg og Forundring maa
man tænke paa, hvor de skandinaviske Smaanationer gør sig
selv deres nationale Liv fattigere og vanskeligere, end de har
nødigt. Sydgermanerne — Tyskerne — har et Statshele fra
Bodensøen til Njæmen, og Alemannerfte og Østprøjserne har fælles
Rigssprog og felles Aandsliv. Vi Skandinaver, der trods det
langt nærmere Slægtskab hverken har Ståt eller Rigssprog og
Litteratur felles, kunde i alle Fald, som Thomander sagde, elske,
belære, læse og høre1) hverandre. Ved den Art Skandinavisme
er ingen Gensidighed strengt nødvendig; vort Udbytte af at leve
’) am are, docere, legere, audire — de fire Konjugationer paa Latin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
