Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Johan Ottosen: Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
564
Litteratur.
os ind i Geijer er lige stort, enten man ved Mælarn gør Gengæld
eller ej.
Et Par kritiske Ord maa jeg sige til Slut. De gælder Fort.
Sprogform. Hr. Vilhelm Andersen har i „Illustreret Tidende- paa
Forhäand villet tage af for Angreb af den Art ved at hævde, at
enhver Forfatter, der har noget eget at sige, selv skaber sig sin
Form. Jeg skal gerne indrømme, at Dr. Vedel har skabt sig en
Form, der er stærkt personlig og ofte gør Virkning, men lige saa
bestemt vil jeg hævde, at man i hans Sprog meget ofte møder
Ting, der ikke er danske og aldrig kan blive danske. Det er ikke
det, at han i denne Bog af og til bruger svenske Ord og
Vendinger. Et levende Sprog optager stadig nyt udefra, og svenske
Ord vil i Reglen være blandt dem, der lettest og naturligst føjer
sig ind i vort Sprog. Men han viser intet sikkert Øre for, hvilke
Elementer i Svensken der er virkelig svenske, d. e. nordiske. Naar
han — meget ofte — taler om „Behover da er dette ikke svensk,
men Efterligning af en svensk Germanisme; og naar han forestiller
os en „Pilot", da er vi endog helt udenfor det germanske
Sprog-omraade. Barbarismerne hos Vedel er af to Slags. Først
Tysk-hederne, — de ^støder os, vi finder dem uskønne og pedantiske;
men de fleste danske forstaar dem dog nogenlunde. Betænkeligere
er det med de ny eller sjældnere romanske Ord; thi de bliver
ikke ordenlig forstaaede af stort andre end det latinske Lav, —
og maaske næppe det. Paa disse fuldstændig fremmede Ord er
hans Stil overvældende rig. Det er stor Skade, fordi det svækker
Bogens Virkning. Vedel, som selv fremhæver, hvor meget det
havde at sige, da det borgerlige Samfundslag traadte ind i det
litterære Liv, kan ikke være blind for, at den Læsekres, han bør
ønske at faa i Tale, ikke alene er Studenterne og de
fransøsk-parlerende Grossererfrøkner. Mellem de Tusinder af unge Arbejdere,
som ved Nyaarstid fyldte Salen i Rømersgade for at høre
Drachmanns „Vølund", og i den Ungdom, der strømmer ind til
Højskolerne eller lever sit stille Studieliv ved Seminarierne, findes
maaske netop de bedste Læsere. Hvorfor vil Vedel lukke sig ude
fra dem og nøjes med Latinernes Kamre? Ogsaa i den Henseende
ønsker jeg, at han vilde sige med Geijer:
Mig har stugan blifvit för trång.
Johan Ottosen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
