- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
575

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Jul. Lange: Et Udtryks Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

575 Et Udtryks Historie.



Allermest tilspidset fremtræder denne religiøse Protest-Aand
fra det senere Hedenskab i et antikt Maleri, nemlig det største af
dem fra de vesuviske Byer, som forestiller Medusas afhuggede
Hoved1) — maaske en Slags Kopi efter et Mesterværk af den
berømte Timamachos; i hvert Fald, endog i Kopien, et meget
genialt Arbejde. Det skal slet ikke være nogen realistisk
Hen-rettelses-Studie saaledes som Caravaggios Maleri af det afhuggede
Medusahoved i Museet i Neapel; Kunstneren har behandlet Sagen
med fuld poetisk Frihed, og det, som har ligget ham paa Hjerte,
er Udtrykket af den hadefulde Afskedshilsen, som denne erklærede
Gudefjendes Blik sender op imod Himlen. Det er en Bebrejdelse,
som er endnu mere indigneret end Laokoons, en dyb, harmfuld
Foragt for denne i Bund og Grund uretfærdige Gudeslægt.

III.

Det maatte jo ende i Fortvivlelse, naar man tog de
olympiske Guder for Alvor og troede, at de styrede Verden, idet man
tillige mere og mere fik Øjet op for, hvordan de styrede den.
Men hin Streg, som vi ovenfor omtalte, der skilte Himmel og Jord,
kunde, uden at lades ganske upaaagtet, dog ogsaa tages paa en
anden Maade — mindre tragisk, mere sorgløst eller trodsig.

Saaledes var Sagen taget i en Bronzestatue af Alexander
den store, udført afLysippos — desværre har vi ikke Statuen
selv tilbage, men kender kun dens Udtryk genuem et Epigram.
»Denne Bronzemand", hedder det, „synes med sit Blik op mod
Zeus at ville sige: Jeg lægger Jorden under mig; Zeus, behold du
kun Olympen for dig". Med andre Ord: Alexander føler ingen Lyst
til at bygge Stormstiger til Himlen, og han giver Afkald paa at
gælde for Zeus’s Søn eller for Zeus selv — en Ære som andre
vilde tillægge ham, f. Eks. Apelles, der malede ham med
Tordenkilen i Haanden. Han har nok i den brede Jord og vælger den
som den „bedre Del", det solidere, det som man ved, hvad er.
sDen Himmel uberlassen wir den Engeln und den Spatzen", som
Heine siger. Overhovedet har Alexander den stores Personlighed,
der jo beundredes og efterlignedes som ingen anden, vistnok haft

l) Museet i Neapel Nr. 8844. Fra Stabiæ. Gengivet — ret godt i
Henseende til Udtrykket — i stort Farvetryk i Ti nitfør Værk: Wandgemälde
aus Pompeji und Herculanum Taf. IX.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0581.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free