Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Jul. Lange: Et Udtryks Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574
Et Udtryks Historie.
Gigantfrise; men det er for øvrigt et Værk af samme Art; derfor
er det ogsaa muligt, at denne Yngling ligesom Pergamons Giganter
egentlig maa tænkes med en Modstander i legemlig Skikkelse lige
over for sig eller oven over sig. Der er i hans Udtryk noget af
den Angst, der føles for en ubestemt truende Fare — en
Lyn-straale, der udslynges; en Svøbe, der svinges —, som kan ramme,
hvad Øjeblik det skal være, uden at man ved naar eller hvor.
Endelig er der den virkelige Laokoon, de tre rhodiske
Kunstneres Marmorgruppe i Vatikanet. Idet Slangerne angriber
Laokoon og Sønnerne, bøjer han Hovedet tilbage sønderrevet af
legemlig Smerte og ser op imod Guderne, aabenbart med en
Anklage, en Bebrejdelse. Han selv er Manden, der lider
uskyldig, Martyren for den gode Sag, Menneskevennen, som, medens
alle andre er grebne af Daarskab, endnu gør det sidste Forsøg
paa at frelse sin By, men som saa bliver et Offer for den olympiske
Gudeslægts Grusomhed og Haardhed mod Menneskene, deres
Hjertekulde og Snedighed. Han er en Aands- og en Partifælle af
Prometheus og kan ligesom han kalde sig Zeus’s Fjende, forhadt
af alle Guder, „fordi han elskede Jordens Børn for højt*, og til
Gengæld som Prometheus erklære, at han hader alle Guderne for
deres Uretfærdighed (Æschylos’s Prometheus). Det er intet Under,
at Laokoon i Renæssancetiden, efter paany at være fremdraget af
Jordens Skød, fik en vis Betydning for Fremstillingen af den lidende
Kristus — se f. Eks. Tizians Maleri af Tornekroningen i Louvre;
van Dycks Pietå i Berlin, Guido Renis Ecce homo o. s. v.l); det
kommer simpelt hen af, at Ideen i Laokoon — det vil sige: i
Midtfiguren i den vatikanske Gruppe — allerede i sin Oprindelse ikke
er ganske uden Sammenhæng med Betydningen af Messias’s
Personlighed. Den er en Affødning af dyb Utilfredshed med de
hedenske Guders Verdens-Regimente, hidrørende fra den græske
Verdens Grænselande mod den orientalske, og sikkert ikke
upaa-virket af orientalske Ideer. Kun Skade, at denne mærkelige og
interessante Skikkelse skæmmes af en alt for paatrængende
Henvendelse til Publikums rørte Hjerte og af et umandigt
Tiggeri om dets Medlidenhed med ham selv og hans arme, haardt
betrængte Familie.
M L. Dietrich son, Christusbilledet, Københ. 1880, S. 419. Paavisningen
fra Laokoon paa Kristusbillederne henfores af Dietrichson for ensidig
til Guido Reni: den er ældre mere omfattende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
