Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - N. C. Frederiksen: Toldbeskyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
630
Toldbeskyttelse.
det store kan og bør ikke hindres eller lukkes ude; og i
Virkeligheden har ogsaa den arbejdende Mand det bedre under den
større Produktivitet, saaledes Arbejderne i de større Skofabriker
bedre end de fleste af Fortidens fattige Smaaskomagere.
Vil man danne sig en Forestilling om, hvorvidt Friheden
gavner Arbejderen eller ikke, behøver man blot at kaste et Blik
paa de forskellige Lande. Der er ingen Tvivl om, at blandt de
store europæiske Lande er England det, hvor Arbejderne er bedst
stillede. Hvad de skal købe, er forholdsvis billigt: Brød, Kød, Grønt
og Frugt, Aaret rundt bragt til England fra hele Verden, Brændsel,
Klæder, Træ og Jærn til Huse o. s. fr. Og de tjener meget mere
end i de andre Lande, ofte dobbelt saa meget. Den arbejdende
Mand har det sjælden saa godt, som man kunde ønske; men har
chan det ikke forholdsvis godt i England, saa er det især paa
Grund af den skrækkelige Drukkenskab, saa er det, fordi altmg
tit drikkes op i stærkt 01 eller Spiritus. Det er vel ikke
Frihandelen alene, der har skabt Englands Rigdom og høje
Arbejdsløn ; men man kan ikke godt værge sig mod at tro paa dens
Indflydelse, naar man særlig ser Handel, Industri og Rigdom og
dernæst Arbejdslønnen stige netop i de Perioder, da man gaar
over til Frihandel, efter 1842, 1851—53 og 1860.
Se dernæst til Tyskland, hvor Junkerne udsuger Folket
ved at fordyre Brødet, Sukkeret, ja selv Snapsen til de
brændevins-brændende Godsejeres Fordel og ikke blot til Statskassens.
Tysklands flittige, sparsommelige og intelligente Folk er forholdsvis
fattigt, utvivlsomt ogsaa fattigere end vi Danske, fordi det ikke
har Frihed nok. De ledende i Berlin, Professorerne med de andre,
ved ikke, hvad Frihed er. I Frankrig er Tænkemaaden en anden,
og Civilisationen er større; den franske Arbejder er den første i
Kunstfærdighed; Kvinden er en udmærket Husholderske og
sørger bl. a. for bedre Kost end andetsteds, navnlig fordi hun
ikke skyr at låve varm Mad; selv paa Landet er Suppegryden,
„pot-au-feuÄ, altid stor. Men alligevel, trods udmærket Arbejde
og Økonomi, er Franskmændene uendelig fattige i
Sammenligning med Englænderne, fordi Erhvervslivet paa Grund af
Beskyttelsessystemet ikke faar Lov at udvikle sig. De producerer
i det store dyrere og med meget mindre Udbytte. Agerbruget
har ikke udviklet sig som det danske;, fordi Hvedetolden tager
900 Millioner Francs om Aaret fra Befolkningen og derved gør
det muligt at vedblive at dyrke Sæd, hvor mere Udbytte vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
