- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
631

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - N. C. Frederiksen: Toldbeskyttelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Toldbeskyttelse.

631

bringes til Veje ved Foderroer og andre Produkter. Om
Udsugeisen af Folket, af de bedste Erhverv, der er henviste til at
sælge til Udlandet, saasom Vinavl, Dyrkning af Sydfrugter o. s. v.
i Italien og Spanien er det ikke værd at tale; i de herligste Egne
af Europa udsuges den fattige Befolkning i de priviligeredes
Interesse gennem Told og anden Beskyttelse.

I Europa dømmer man ofte ikke ret om Forholdene i
Amerika. Det har haft stærk Toldbeskyttelse mod Udlandet, men
de Forenede Stater selv er jo næsten som en Verdensdel, og de har
haft Frihandel og en mageløs udviklet Kommunikation indbyrdes.
Tolden har dog gjort Fortræd nok, og det var nødvendigt at
rejse en stærk folkelig Bevægelse for at komme af med det
værste af Mac Kinley Loven. Alt, hvad der var mægtigt, holdt
paa den og ødslede Millioner for at bevare og forøge
Beskyttelsen: ved Harrisons Valg overfor Cleveland blev alene i New
York Ståt f. Eks. ca. 40 Millioner Kroner anvendte til Dels til
ligefrem Køb af Stemmer. Farmerne i Vesten, som især havde
Tab af Beskyttelsen, idet deres Afsætning til Udlandet hindredes,
var langsommere til at komme med; de maatte først have Tid
til at læse derom; men saa lykkedes det at faa ogsaa dem med
og ikke mindst vore gode læsende norsk-danske Landsmænd.
Arbejderne i Byerne forstod derimod næsten straks, at det ikke
var sandt, at de havde Fordel af Beskyttelsen; deres Tab ved
den var sikkert, thi Arbejdskøberne betalte sjælden mere, end de
behøvede, det vil sige, kun den almindelige Arbejdsløn, reduceret
under det hele uproduktive Beskyttelsessystem. Allerede i forrige
Cleveland-Kampagne, hvori jeg tog Del, vandt vi Arbejderne hurtig
alle Vegne, i alle større vestlige Byer paa det for en stor Del tyske
Milwaukee nær. De havde en hurtigere Intelligens end
Landbefolkningen.

Beskyttelsessystemet finder næppe i Længden nogen
gunstig Jordbund i Amerika, og forhaabentlig vil ogsaa i Europa
dets Territorium mere og mere indskrænkes,, selv om der i
Øjeblikket i flere Lande er en stærk Bevægelse i modsat Retning.

N. C. Frederiksen.

43*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0637.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free