Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - O. Münster: Om Lykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Lykken.
633
Men hvad er det da for en Lykke, som alle søger, og kan
den overhovedet naas? Eller er Livet en uafbrudt, aldrig
tilfredsstillet Higen? Eller ligger maaske Lykken netop i selve denne
Higen?
En meget almindelig Opfattelse er den, der tror, at Lykken
bestaar i Tilfredshed. Det er ofte et næsten uoverkommeligt
Arbejde at faa en til at forstaa, at et Menneske kan være i høj
Grad at beklage, ja med Rette Genstand for Ynk, selv om dette
Menneske er fuldkommen tilfreds, fordi nemlig vedkommende har
eller havde Betingelser, altsaa Muligheder, for at opnaa en ganske
anden Grad af Lykke end den sølle, der følger med det at være
tilfreds. Men denne Misforstaaelse er paa en Gang saa gængs og
saa skrigende, at den vel turde være Omtale værd.
I sin „Utilitarianism" siger Stuart Mill de ofte citerede,
skønt endnu ikke tilstrækkeligt paaagtede Ord: „Kun faa
Mennesker vilde gaa ind paa at lade sig forvandle til et lavere Dyr,
selv med Løfte om fuldstændig Opnaaelse af alle et Dyrs Glæder;
intet intelligent Menneske vilde gaa ind paa at blive en Taabe,
intet oplyst Menneske vilde være en Ignorant, intet Menneske med
Hjerte og Samvittighed vilde gaa ind paa at blive egenkærlig og
gemen, selv om man kunde overbevise disse Mennesker om, at
Narren, Taaben eller Skurken er bedre tilfreds med sin Lod end
de med deres.14 Grunden til dette Fænomen finder Stuart Mill i en
«Følelse af Værdighed, som alle Mennesker besidder i en eller
anden Form, og som hos nogle staar i Forhold, skønt ingenlunde
i bestemt Forhold til deres højere Evner, og som, hvor den findes
i særlig Grad, udgør en saa væsentlig Del af Lykken, at intet der
strider mod den, kan, uden rent momentant, blive Genstand for
deres Ønske. Den, der mener, at et saadant Valg finder Sted med
Opofrelse af Lykke — at altsaa det højere Væsen i alt, hvor
Sammenligning kan tænkes, ikke er lykkeligere end det lavere — han
forveksler to meget forskellige Begreber, nemlig Lykke og
Tilfredshed.14 „Det er bedre at være et utilfreds Menneske end et
tilfreds Svin; bedre at( være den utilfredse Sokrates end en tilfreds
Taabe. Og hvis Taaben eller Svinet er af en anden Mening,
saa er det, fordi de kun kender deres eget Forhold til Sagen.
Den anden Part kender baade deres og sit eget."
Dette Sted hos Mill, eller i hvert Fald en Del af det, er
ogsaa hos os blevet omtalt og kritiseret af flere end en. I sin
,Etik" siger saaledes Prof. Høffding, at han „dog maa tage Svinet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
