Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - O. Münster: Om Lykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
634
Om Lykken.
og Taaben noget i Forsvar." „Naar nu Svinet kan faa fuld
Tilfredsstillelse for al sin Trang, er dets Lykke da ikke større end
Menneskets, som vanskeligt faar alle sine Ønsker og al sin Higen
opfyldt? Og Taaben, der ikke har mange Tanker og ikke stiller
store Fordringer til Livet, er han ikke lykkeligere end Sokrates,
der tilbringer hele sit lange Liv med at lære sig selv at kende og
at vække andre, for saa til sidst at erklære, at Døden i Grunden
er bedre end Livet?*
Hvis Prof. Høffding nu har Ret i, hvad han andetsteds
siger, at „sand eller rettere virkelig Lykke kan jo ikke betyde
andet end fuld Tilfredsstillelse af al den Trang, der føies*, saa
har han uden Tvivl ogsaa Ret i sin Opfattelse af Svinets og
Taabens Lykke. Men mon egentlig Stuart Mill vilde betænke sig
paa at beskylde ham for at forveksle „to meget forskellige Begreber;
nemlig Lykke og Tilfredshed?*
Hr. A. C. Larsen behandler Problemet i sin „Lystfølelse og
Sædelighed*. Af Slutningslinierne i Stuart Mills berømle Udtalelse:
„Det er bedre .... o. s. v.*, faar han nu noget saa mærkeligt
ud som dette: „Det er stundom bedre i visse Henseender at føie
sig ulykkelig, end at føie sig helt lykkelig*. Noget saa
besynderligt har Mill dog aldrig tænkt sig. Hans Tanke er — hvis den
endelig skal omskrives — den: Det er lykkeligere i visse
Henseender at føie sig utilfreds paa en Baggrund af højere Lykke i
det hele, end 4 at føie fuldkommen Tilfredshed paa et lavere Trin.
Ogsaa Hr. Larsen ser ganske bort fra Forskellen mellem
Tilfredshed og Lykke, og har da heller ikke, skønt han ellers fyldigt
citerer Mill, taget ovenfor anførte Linier om den Sag med.
Hr. Larsen lader saa Svinet og Taaben protestere kraftigt
mod det Millske „Paradoks*. Da Paradokset nu ikke er Mills,
men Larsens, turde dette i og for sig være overflødigt. I øvrigt
gaar Protesterne ud paa, at Svinet og Taaben vil have Lov til
at søge deres Lykke i Overensstemmelse med deres egen Natur,
ikke med Sokrates’. Dette er en billig Fordring, og sikkert vil
Mill mindst af alle modsætte sig den. Eller tror Hr. Larsen
virkelig, at Mill vilde forlange af et Svin, at det skulde optræde
med dannede Manerer? Eller af Taaberne, at de skulde give sig
til at filosofere? Tværtimod, sikkert er der mer end én Taabe,
som Mill vilde ønske, aldrig havde filosoferet. Men Spørgsmaalet
er jo i denne Sammenhæng heller slet ikke det. Spørgsmaalet
er: Hvem er lykkeligst, Svinet eller Taaben paa den ene Side,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
