Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - O. Münster: Om Lykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
642
Om Lykken.
Menneskeheds Lykke. Og derfor er Lykken stadig i ydre
Henseende grumme prekær.
De indre Aarsager til mangelfuld Lykke er Sygdom, være
sig legemlig eller sjælelig. Et Menneske, der stadig lider under
store legemlige Smerter, kan ikke tænkes at besidde et overvejende
Antal Lystfølelser, selv om vel ingens Tilværelse er ganske blottet
for Lyst. Og det samme er Tilfældet med den sjæleligt syge,
hvis Sygdom ytrer sig som Melankoli, Livslede eller lignende. Og
saadan Sygdom indskrænker sig ikke til at angribe enkelte
Individer, men kan undergrave hele Slægters, ja Tidsperioders
Sundhed, kvæle deres Livslyst og bringe dem til at se alting sort i
sort. Og selv om nu Menneskeheden nogen Sinde kommer saa vidt,
hvad som bekendt Stuart Mill føler sig overbevist om, at den i det
væsentlige vil faa al Sygdom — og dermed vel i det væsentlige
al Sorg — udryddet af Verden, saa er saa meget sikkert, at der
foreløbig er længe til.
Hvor stor nu Lykken eller Ulykken bliver for et Menneske,
der lider under uheldige ydre eller indre Omstændigheder, vil det
i de enkelte Tilfælde være meget vanskeligt at afgøre. Den maa
altid bero paa Forholdet mellem Lyst- og Ulystfølelsernes Styrke
og Antal. Men saa meget er vist, at selv om Lykken hos et
Væsen af højere Art ikke er fuldkommen, selv om der altsaa
ifølge det foregaaende ikke bliver det al den Lykke til Del, det
ifølge sin Natur kunde vente, ja selv om det helt og altid er
blottet for en enkelt Lystfølelse, som f. Eks. Tilfredshed, saa er
det dog dermed ingenlunde givet, at det i det hele ikke skulde
være endog langt lykkeligere end et Væsen af lavere Art, selv om
ogsaa dette Væsen naar al den Lykke, det i Følge sin Natur
var berettiget til at vente. Ved Sammenligninger af den Art maa
de enkelte Tilfælde altid behandles hvert for sig, og nogle kan
sikkert være særdeles vanskelige, for ikke at sige uløselige. Men
det er langt fra Tilfældet, naar det drejer sig om det, vi begyndte
med, Sokrates og Svinet.
Hvori bestaar nu et Svins Lykke? De fleste vil svare: den
bestaar deri, at Svinet er uden alle Bekymringer, altsaa — sluttes
der — tilfreds. Men denne Slutning, at Svinet gaar om i en
stadig Tilstand af Tilfredshed, beror paa en Misforstaaelse.
Den almindelige Tilfredshed med sin Lod, en Følelse, der
som ovenfor paavist, beror paa Evne til at sammenligne sin Lod
med andres, kan Svinet nemlig aldeles ikke være i Besiddelse af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
