Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - O. Münster: Om Lykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Lykken.
643
Det er ganske umuligt, at Svinet skulde kunne være enten tilfreds
eller utilfreds med sin Lod. Det kan ikke falde paa at begære
nogen anden. Det kan ikke tænkes, at et Svin hellere vilde være
en Hest, end det Svin, det er, eller at det hellere vilde være et
andet Svin, eller blot have en anden Lod som Svin. Det eneste,
Svinet kan, er at have mer eller mindre forbigaaende
Fornemmelser af den Tilfredshed, der i Reglen ledsager tilfredsstillede
Krav. Men dette er, som paavist, noget ganske andet. Den
Antagelse altsaa, at Svinet skulde kunne være tilfreds med sin Lod,
er ganske blottet for Eftertanke.
Hvad der i Reglen, skønt ubevidst, menes med, at Svinet
er tilfreds, er det, at det ikke er utilfreds. Dette sidste er rigtigt,
men det er urigtigt, at Ikke-Utilfredshed er det samme som den
positive Lystfølelse Tilfredshed. Ved Ikke-Utilfredshed maa der
for Svinets Vedkommende nærmest forstaas et Nulpunkt, et hverken
dit eller dat. Dog selvfølgelig ikke saaledes at forstaa, at hele
Svinets Liv eller Lykke betegner et Nulpunkt. Svinets Liv
betegner som alt andet Liv en positiv Følelse af Lyst. Men Lykken,
der her som overalt beror paa Forholdet mellem Lyst- og
Ulystfølelsernes Styrke og Mængde, bliver i Sammenligning med
Menneskets under normale Omstændigheder meget ringe, selv om
Ulystfølelserne kun er faa og smaa. Svinets Lykke beror næsten
udelukkende paa legemligt Velvære, endda af saa grov og
usammensat Art, at selv det mest smaatskaarne Menneske vilde rynke paa
Næsen deraf og forlange noget bedre. Det simpleste Raffinement,
det tarveligste Krydderi paa den Slags Goder, som dog giver dem
deres væsentligste Værd for Mennesker, ligger langt udenfor Svinets
Evne. Og alle Nydelser af aandelig Art, intellektuelle, æstetiske
o. s. v., som utvivlsomt for de fleste giver Livet dets egentlige
Værdi, er ligeledes terra incognita for Svinet. Selv om altsaa
Svinet aldeles ikke er ulykkeligt og derfor ingenlunde at beklage,
er dets Lykke dog saa ringe, at det Menneske vel maatte være
haardt medtaget af Skæbnen, der med fuld Indsigt i Sagen vilde
bytte sin Tilværelse med dets.
Medens nu saaledes Svinets Lykke end ikke kan staa Maal
med Menneskelykken i den tarveligste Form, bliver der i Forhold
til Sokrates en endnu langt betydeligere Forskel. Thi Sokrates’
Liv, saa vidt vi kender til det, var ikke blot ikke ulykkeligt, men
tværtimod rigt paa stor og mandig Lykke. Og det skønt
Sokrates sikkert ofte har været utilfreds, baade med sig selv og andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
