Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - O. Münster: Om Lykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Lykken.
645
alle under et, da har Sokrates sikkert følt Glæden ved at være
Redskab for Rettens Sejr. Ja end ikke, da han stod med
Giftbægeret i Haanden, faldt der Skygge over hans Vej. Netop da
maa hans Sjæl have været fyldt af stolt og bevidst Lykke ved
ikke at have svigtet sin Livsopgave paa det afgørende Punkt.
Det var Livet for ham, ikke at svigte den. At svigte den vilde
have været Døden for den sande Sokrates. Men netop den sande
Sokrates sejrede. Og derfor kunde han, som vi da ogsaa faktisk
ser, han gjorde det, med Lykke i Sjælen trodse den Død,
Dommerne kunde idømme ham. Faa Menneskers Liv har været saa
lykkeligt som Sokrates’, og blandt Martyrerne, hvis Lod man saa
ofte med Urette beklager, fandt ingen en lykkeligere Død.
Den samme Misforstaaelse, der ligger til Grund for den
Anskuelse, at Dyrenes Lykke skulde være større end Menneskenes,
har ogsaa fremkaldt den Tro hos mange, at de uciviliseredes Lod
er at foretrække for den, kulturen forskaffer. Vel anses nu den
Rousseauske Naturtilstand for et Fantasiprodukt, og ingen tror mere
paa den. Men ,den Anskuelse er vistnok i vore Dage ikke helt
sjælden, at de virkelige Naturfolk, der endnu som Negere,
Hottentotter, Ildlændere o. s. v. lever for vore Øjne, at de i Grunden
er lykkeligere end Kulturfolkene. Det er en anden Form for
Pessimisme, og den hævder ikke, saaledes som den tidligere omtalte,
at Livet i sig selv er en Ulykke, men at det er det paa Grund af
ydre Vilkaar og Omstændigheder. Og det skulde da netop være
Kulturen eller Civilisationen, der bestandig fører længere og
længere bort fra Lykken. Misforstaaelsen er ganske den samme som,
hvor Talen var om Svinet og Sokrates. Naar Sammenligningen
staar mellem en Neger og den, der virkelig nyder Civilisationens
Goder, bliver Afgørelsen ifølge det foregaaende saare let at træffe.
Men naturligvis kan der kun være Tale om dem, der virkelig faar
Del i Kulturens Goder, og det skal indrømmes, at det foreløbig
ikke er mange. At f. Eks. en Hovedstadsarbejder, hvis Andel af
»Kulturen" er Slid, Slæb, daarlig Kost, elendig Bolig og næsten
som eneste Glæde Søvnen, hvis han da ikke forskaffer sig en
dyrekøbt Glæde gennem Flasken, at hans Tilværelse skulde være at
foretrække for den i hvert Fald lidet anstrengende, omend
temmelig indholdsløse Levevis, der bydes Individerne i en Negerstamme,
er ganske vist overvældende usandsynligt. Men lige saa
usandsynligt er det, at en saadan Negers Udbytte ved Livet, hans
Lystfølelser, hans Lykke, være sig i Kvantitet eller Kvalitet, skulde
Tilskueren. 1896. 44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
