Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - O. Münster: Om Lykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
646
Om Lykken.
kunne staa Maal med den dannedes, der, i ydre Henseende vel
situeret, kan forskaffe sig alle de Nydelser og Goder, materielle,
intellektuelle, æstetiske, moralske o. s. v., som Kulturen har at
byde paa.
At naa frem til Lykken, at give sit Liv Indhold og Fylde
og faa den lyse Side af Tilværelsen frem, er ikke saa lige til; helt
af sig selv gaar det ikke. De stegte Duer kommer nu en Gang
ikke flyvende ind i Munden paa Folk. At forstaa at leve er en
Kunst, men en Kunst, der kan læres. Og det er ikke nok,
saaledes som der almindeligvis gaas ud fra ved Opdragelsen, at lære
at undgaa Ulykken i Livet, eller at kunne møde den, hvis den
ikke kan undgaas. Dette er kun den ene Side af Sagen, maaske
endda den mindst væsentlige. Der bør ved Opdragelsen lægges
en ganske anden Vægt end hidtil paa at opelske Livslysten, man
bør indskærpe de unge Kærlighed til Livet, idet man for det
første, i Stedet for at fylde dem med sygelige Gravtanker om
Verden som en Jammerdal, gaar ud fra, at Livet i sig selv er
noget godt, noget, det vel er værd at elske og glæde sig ved, og
dernæst lære dem at forstaa at skaffe sig Glæde i Livet, at give
Livet Indhold af enhver Art, selvfølgelig uden at gøre dem blinde
for, at Tilværelsen ogsaa har sin alvorlige Side. Og hvis nu det at
gøre Livsglæden til et af Livets Maal skulde forarge nogen, da maa
man erindre, at moralsk set gælder her den gyldne Grundregel,
at enhver Glæde, enhver Nydelse er tilladelig, ja bør søges, som
for det første ikke skader andre, for det andet, direkte eller
indirekte, ikke skader vedkommende selv. Denne Regel har ikke
den absolute Karakter, som de gamle Moralbud havde, og den
uundgaaelige og for mange anstødelige Følge er da den, at noget
egentlig „helligt* i gammeldags Forstand bliver der ikke mere.
Fra absolut, guddommelig er Moralen i vore Dage bleven relativ,
menneskelig. Ved nærmere Eftertanke falder imidlertid det
anstødelige, det afskrækkende bort, og den selvfølgelige Ting vil
efterhaanden blive klar for alle, at en menneskelig Moral baad«*
Mennesker bedst. — Muligt er det ogsaa, at Reglen til syvende
og sidst ikke kan logisk begrundes, trods al derpaa anvendt
videnskabelig Skarpsindighed. Alligevel er og bliver den den mest
praktiske, det vil sige den mest nyttige Forskrift, der gives til
Fremme af det menneskelige Kultursamfund eller den menneskelige
Lykke i det hele, og anden Begrundelse behøves ikke. En hvilken
som helst Handling kan moralsk bedømmes efter den, om ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
